RINGSTED: Håbet er, at kommunen dermed kan spare 11 millioner kroner om året - og at medarbejderne bliver gladere for at være ansat i kommunen, oplyser kommunen.
De ansatte i Ringsted Kommune har i gennemsnit 28 sygedage om året, og det koster kommunen 55 millioner kroner i løn under sygdom hvert år. Sygefraværet i Ringsted Kommune er også højere end i sammenlignelige kommuner.
Derfor sætter kommunen gang i et sygefraværsprojekt fra den 1. januar 2010, som både skal få sygefraværet ned og skabe en mere ensartet håndtering af sygdom på tværs af kommunens arbejdspladser. En række interviews med ledere og medarbejdere viser nemlig, at der er usikkerhed og uvidenhed om, hvordan det store sygefravær skal håndteres.
- Her og nu skal vi have alle dem, der kan, tilbage på arbejde. Fremadrettet skal vi skal have skabt arbejdspladser, der er så gode, at de ansatte er er meget mindre syge, siger Ringsted Kommunes kommunaldirektør Søren Lund Hansen om kernen i projektet.
Der har været to bud på at løse opgaven med at få bragt kommunens sygefravær ned. Men Økonomiudvalget har netop besluttet, at det bliver Falck Healthcare sammen med konsulentfirmaet Resonans, som kommer til at stå for sygefraværsprojektet i Ringsted Kommune i samarbejde med kommunens HR-funktion. Falck Healthcare og
Resonans er kommet med det økonomisk mest fordelagtige tilbud og har haft den bedste balance i deres tilbud mellem at analysere årsagerne til sygefraværet og skabe bedre arbejdspladser i kommunen fremadrettet. På grund af udbudsreglerne indgås den endelige kontrakt først den 19. oktober 2009.
Både Falck Healthcare og Resonans har flere års erfaringer med at reducere sygefravær i kommunerne.
- Det er første gang, at vi ser et projekt i en kommune, der så ambitiøst skal arbejde med lederudvikling, trivsel på arbejdspladserne og hjælp til de enkelte medarbejderes sygefravær samtidigt. Det glæder vi os meget til, udtaler direktør Jonatan Schloss fra Falck Healthcare og partner Thomas Gedde Højland fra Resonans.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.