Vejle Kommune fik minus i karakterbogen på grund af manglende undersøgelse, handleplan og samtykke i en tragisk børnesag, der krævede akut handling
- En fredag kom en ung psykotisk mor ind på familieafdelingen i Vejle og overfaldt to medarbejdere, så vi måtte få politiet til at bruge midler, vi ikke selv må bruge. Hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og efterlod et spædbarn. Faren var subsistensløs, og vi anbragte barnet på en egnet institution.
Sådan beskriver familiechef Ole Bjerre Jacobsen, Vejle Kommune, udgangspunktet for, at Ankestyrelsen efterfølgende hev den sag frem som en af 120, hvor kommunerne ikke havde overholdt formalia:
- Vi fik minus i karakterbogen for ikke at have lavet en undersøgelse inden anbringelsen, og for at mangle både handleplan og samtykke fra forældrene. Det er jo absurd, men vi kan altså gribes af en trang til civil ulydighed og anbringe et spædbarn i en sådan situation, som af de centrale myndigheder hives frem som et eksempel på manglende retssikkerhed for forældrene.
Eksemplet kom frem - og vakte latter - på Velfærdsministerets afbureaukratiserings-konference i Vejle, hvor medarbejdere fra kommuner, organisationer og ministeriet gik i dybden med en række konkrete eksempler på offentligt bureakrati, når det gælder udsatte børn og unge.
Jurister i København spotte truede børn i Vejle?
Ole Bjerre Jacobsen beskrev en negativ spiral, som han ser den på området: En møgsag - negativ omtale - flere regler - øget fejlrisiko - usikre medarbejdere - flere fejl.
Han så gerne en positiv spiral i stedet for: Positive historier - sikre medarbejdere - mindre fejlrisiko - færre regler - mere overskud til kerneopgaverne - bedre resultater.
Til sidst undrede han sig over den aktuelle, politiske interesse for at tilføre flere beføjelser til Ankestyrelsen for at forhindre flere dræbte avisbude.
- Jeg har svært ved at se, hvordan flere jurister i København skal kunne få øje på truede børn i Vejle.
Samtidig vurderede han, at de sociale klienter næppe ville ønske sig flere skemaer, mere kontrol og bureaukrati - men sandsynligvis, at deres sagsbehandler havde bedre tid til at lytte til dem.
Sådan beskriver familiechef Ole Bjerre Jacobsen, Vejle Kommune, udgangspunktet for, at Ankestyrelsen efterfølgende hev den sag frem som en af 120, hvor kommunerne ikke havde overholdt formalia:
- Vi fik minus i karakterbogen for ikke at have lavet en undersøgelse inden anbringelsen, og for at mangle både handleplan og samtykke fra forældrene. Det er jo absurd, men vi kan altså gribes af en trang til civil ulydighed og anbringe et spædbarn i en sådan situation, som af de centrale myndigheder hives frem som et eksempel på manglende retssikkerhed for forældrene.
Eksemplet kom frem - og vakte latter - på Velfærdsministerets afbureaukratiserings-konference i Vejle, hvor medarbejdere fra kommuner, organisationer og ministeriet gik i dybden med en række konkrete eksempler på offentligt bureakrati, når det gælder udsatte børn og unge.
Jurister i København spotte truede børn i Vejle?
Ole Bjerre Jacobsen beskrev en negativ spiral, som han ser den på området: En møgsag - negativ omtale - flere regler - øget fejlrisiko - usikre medarbejdere - flere fejl.
Han så gerne en positiv spiral i stedet for: Positive historier - sikre medarbejdere - mindre fejlrisiko - færre regler - mere overskud til kerneopgaverne - bedre resultater.
Til sidst undrede han sig over den aktuelle, politiske interesse for at tilføre flere beføjelser til Ankestyrelsen for at forhindre flere dræbte avisbude.
- Jeg har svært ved at se, hvordan flere jurister i København skal kunne få øje på truede børn i Vejle.
Samtidig vurderede han, at de sociale klienter næppe ville ønske sig flere skemaer, mere kontrol og bureaukrati - men sandsynligvis, at deres sagsbehandler havde bedre tid til at lytte til dem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
