AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Peer betyder ligeværdig, og netop det ligeværdige møde mellem peer og borger er kernen i indsatsen. Som peers kan de nyuddannede bidrage med genkendelse, håb og støtte – som rollemodeller, der selv har været igennem svære perioder og er kommet godt videre.
Faxe Kommune

Faxe har nu sit eget korps af frivillige peers

Seks borgere, der selv har haft psykiske lidelser inde på livet, står klar til at hjælpe andre med at opbygge fællesskaber.
10. JAN 2026 11.53

FAXE: Et målrettet arbejde i Faxe Kommune med at skabe såkaldte peer-to-peer-fællesskaber har nu resulteret i, at seks frivillige peers nu står klar til at støtte andre borgere.

De seks borgere har siden sommeren 2025 gennemgået en uddannelse og modtog i december deres diplom ved et arrangement på rådhuset, oplyser kommunen.

Peer-medarbejderen er en person, der selv har haft en psykisk lidelse eller har lært at mestre sin lidelse, og som kan hjælpe andre med at opbygge fællesskaber. Uddannelsen klæder deltagerne på til at bruge deres egne livserfaringer med psykisk sårbarhed eller livskriser til at støtte andre, der står i lignende situationer.

Baggrunden er, at politikerne i byrådet i budget 2024-2027 besluttede, at der skal etableres peer-to-peer fællesskaber med involvering af frivillige foreninger.

- Udgangspunktet er, at mennesker der har erfaringer med social udsathed, traumatiserende livsbetingelser og sårbarhed, selv kan være med til at give oplevelser og bryde isolationen for brugerne af de kommunale tilbud, samtidig med at det kan bidrage til deres egen selvudvikling og muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hed det bl.a. i aftalen.

Kommunen fik i den forbindelse tildelt et rådgivningsforløb på 18 måneders varighed fra Social- og Boligstyrelsen, og udviklingsarbejdet er foregået i samarbejde med styrelsen og Københavns Professionshøjskole. 

Faxe har undersøgt mulighederne for at købe sig til et uddannelsesforløb til de frivillige peers, men er i stedet endt med selv at udarbejde et, inspireret af forløb for lønnede peers i København og Frederikshavn kommuner.

Uddannelsesforløbet har strakt sig over flere moduler og blandt andet haft fokus på peer-rollen, energiforvaltning og livshistoriefortælling. Deltagerne har også arbejdet med stigma – de fordomme og barrierer, som mennesker med psykisk sårbarhed kan møde – og recovery, som handler om at skabe et meningsfuldt liv, også selvom man fortsat kan have udfordringer.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faxe-har-nu-sit-eget-korps-af-frivillige-peers

GDPR