Alle unge i København, Århus, Gentofte, Slagelse og Odder kommuner kan i dag få udstedt en digital signatur straks i kommunens borgerservice – de skal blot medbringe deres pas og sygesikringsbevis.
Holbæk, Sønderborg og Sorø kommuner er efter sommerferien klar til at straksudstede signaturer, desuden står blandt andet Silkeborg, Holstebro, Fanø og Vejen kommuner også på spring.
- Disse kommuner er gået foran med at udbrede den mobile digitale signatur, idet de tilbyder en usb-nøgle med en personlig signatur på en usb-nøgle. Den kan så bruges uden videre på pc'er med en usb-port, og man skal kun huske en fire-cifret pinkode, oplyser direktør Kenny Munck, EDB Gruppen A/S.
Konceptet er udviklet i et samarbejde mellem Århus Kommune, Københavns Kommune, TDC og EDB Gruppen.
Rådet for Større IT-sikkerhed har slået på tromme for ungdomscertifikater for at skabe sikkerhed om alderen på dem som chatter.
En sikker løsning til børn og unge under 15 er også under udvikling.
Da brugerne er anonyme overfor hinanden, men samtidig er 'kendte' af systemet, vil misbrugere tænke sig ekstra godt om, idet alle handlinger efterfølgende kan spores entydigt tilbage til et personnummer. Samtid respekterer løsningen, at mange chatfora netop fungerer godt på grund af brugernes anonymitet overfor hinanden.
- Modellen bygger på et sundt princip: så længe du overholder spillereglerne, bliver du hverken overvåget eller holdt under opsyn. Men i det øjeblik reglerne overtrædes, kan man entydigt finde lovbryderen.
- Alene det, at man skal identificere sig på baggrund af en digital signatur, vil nok afholde pædofile og lignende fra at anvende chatten, fortæller Kenny Munck. Han mener – på linje med formanden for Rådet for Større IT-sikkerhed, at en ungdomssignatur giver de unge en naturlig anledning til at anvende en digital identitet og samtidig lægger pres på diverse chat-fora, så de begynder at kræve et digitalt ungdomscertifikat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.