Regeringen fastholder 2010-plan. Overskuddet skal bruges til at hakke gæld af med. Stolthed i Venstre. Skuffelse i SF
Finansminister Thor Pedersen (V) fremlagde klokken 11 i dag regeringens forslag til finanslov 2006, hvor der regnes med indtægter på knap 507,5 milliarder kroner og udgifter på 469,5 milliarder kroner.
Af regeringens budgetoversigt fremgår det, at der ved udgangen af året vil være 50 milliarder kroner i overskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, hvilket er 20 milliarder kroner mere end ventet for tre måneder siden. Indtægterne hidrører fra salg af olie og gas i Nordsøen. Samtidig giver den gode stemning på finansmarkederne flere indtægter fra pensionsafkastskatten.
Fire milliarder kommer i spil
Trods overskuddet står regeringen fast på at følge den økonomiske 2010-plan, som betyder at det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,5 procent eller omkring 2 milliarder kroner om året.
Regeringen vil bruge det såkaldte råderum i den offentlige økonomi på områder, som den lovede allerede i valgkampen i februar. Det drejer sig blandt andet om øget forskningsindsats, en reduktion af forældrebetalingen i daginstitutioner, bedre sundhed og en øget indsats for de ældre. I alt vil regeringen omplacere 3,95 milliarder kroner ud af det samlede budget:
Heraf afsættes:
- 335 mio. kr. til globaliseringsinitiativer
- 255 mio.kr. til uddannelse
- 700 mio.kr. til sundhed og kræftplan
- 500 mio.kr. til ældre
- 610 mio.kr. til børn
- 50 mio.kr. til natur og miljø
- 100 mio.kr. til integration
- 670 mio.kr. til svage grupper
- 65 mio.kr. til sikre fødevarer
- 35 mio.kr. til gratis adgang til kulturarven
- 85 mio.kr. til forenkling af aktieavancebeskatningen
- 350 mio.kr. henlægges som anlægsreserve
- 200 mio.kr. er til øvrige udgifter.
Gode udsigter
Thor Pedersen fremlagde også regeringens Økonomiske redegørelse, hvor det skønnes at 11.000 flere vil komme i arbejde til næste år. Det betyder at ledigheden falder til 147.000. Den offentlige sektor vil kun stå for en beskeden stigning i beskæftigelsen. Regeringen har desuden opjusteret sit skøn for prisstigningen på enfamiliehuse fra 9 til 13 procent i år.
Blottet for overraskelser
Venstres finansordfører, Peter Christensen (V) er stolt over at fonanslovforslaget er "blottet for overraskelser".
- Finanslovsforslaget ligger i fuldstændig forlængelse af de løfter, vi afgav under folketingsvalgkampen tidligere på året. Derfor er det absolut blottet for overraskelser. Det er Venstre stolt af, for det er netop i pagt med vores principper om, at borgerne skal kunne regne med politikernes løfter, siger Peter Christensen.
I SF er forskningsordfører Morten Homann dybt skuffet over at der ikke afsættes flere penge til forskning. I år udgør de offentlige forskningsudgifter 0,75% af BNP. I finanslovforslaget øges andelen til 0,76% næste år.
- Bag den flotte overskrift om 585 mio. ekstra til forskning ligger altså bare, at man opretholder status quo. Det er et alvorligt svigt af forskningen. Derfor understreger finansloven endnu en gang, at regeringen kun tænker på i dag og i morgen, men ikke på hvordan vores samfund skal rustes til fremtiden, siger Morten Homann.
Enhedslisten betegnet årets finanslov som domineret af to tendenser. På den ene side et "udpræget fedtspilleri", hvor der stort set intet sker, og på den anden side så er finansloven "dybt asocial". Et eksempel er, at regeringen vil finansiere billigere takster på daginstitutionerne ved at tage penge fra folkepensionister og førtidspensionister.
- Der er vist aldrig set en finanslov hvor der sker mindre, men de steder hvor regeringen gør noget, så rammer det de syge, ældre og lejere.
- Hvis det her er et fingerpeg om, hvad regeringen mener, at velfærdsdebatten skal handle om, så er det godt nok et deprimerende perspektiv, siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
Fakta
Finansloven er statens samlede budget som fastlægger størrelsen og fordelingen af statens udgifter i et givet år. I finansloven skelnes der mellem lovbundne og bevillingsstyrede områder. Lovbundne områder er områder, som følger af eksisterende lovgivning, og hvor modtagerne af den givne ydelse har retskrav på ydelsen. Det kan f.eks. være folkepension eller dagpenge. Bevillingsstyrede områder styres alene af Finansloven, og kan som hovedregel ikke overskrides uden forelæggelse for Finansudvalget og efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven.
lg
Af regeringens budgetoversigt fremgår det, at der ved udgangen af året vil være 50 milliarder kroner i overskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget, hvilket er 20 milliarder kroner mere end ventet for tre måneder siden. Indtægterne hidrører fra salg af olie og gas i Nordsøen. Samtidig giver den gode stemning på finansmarkederne flere indtægter fra pensionsafkastskatten.
Fire milliarder kommer i spil
Trods overskuddet står regeringen fast på at følge den økonomiske 2010-plan, som betyder at det offentlige forbrug ikke må stige med mere end 0,5 procent eller omkring 2 milliarder kroner om året.
Regeringen vil bruge det såkaldte råderum i den offentlige økonomi på områder, som den lovede allerede i valgkampen i februar. Det drejer sig blandt andet om øget forskningsindsats, en reduktion af forældrebetalingen i daginstitutioner, bedre sundhed og en øget indsats for de ældre. I alt vil regeringen omplacere 3,95 milliarder kroner ud af det samlede budget:
Heraf afsættes:
- 335 mio. kr. til globaliseringsinitiativer
- 255 mio.kr. til uddannelse
- 700 mio.kr. til sundhed og kræftplan
- 500 mio.kr. til ældre
- 610 mio.kr. til børn
- 50 mio.kr. til natur og miljø
- 100 mio.kr. til integration
- 670 mio.kr. til svage grupper
- 65 mio.kr. til sikre fødevarer
- 35 mio.kr. til gratis adgang til kulturarven
- 85 mio.kr. til forenkling af aktieavancebeskatningen
- 350 mio.kr. henlægges som anlægsreserve
- 200 mio.kr. er til øvrige udgifter.
Gode udsigter
Thor Pedersen fremlagde også regeringens Økonomiske redegørelse, hvor det skønnes at 11.000 flere vil komme i arbejde til næste år. Det betyder at ledigheden falder til 147.000. Den offentlige sektor vil kun stå for en beskeden stigning i beskæftigelsen. Regeringen har desuden opjusteret sit skøn for prisstigningen på enfamiliehuse fra 9 til 13 procent i år.
Blottet for overraskelser
Venstres finansordfører, Peter Christensen (V) er stolt over at fonanslovforslaget er "blottet for overraskelser".
- Finanslovsforslaget ligger i fuldstændig forlængelse af de løfter, vi afgav under folketingsvalgkampen tidligere på året. Derfor er det absolut blottet for overraskelser. Det er Venstre stolt af, for det er netop i pagt med vores principper om, at borgerne skal kunne regne med politikernes løfter, siger Peter Christensen.
I SF er forskningsordfører Morten Homann dybt skuffet over at der ikke afsættes flere penge til forskning. I år udgør de offentlige forskningsudgifter 0,75% af BNP. I finanslovforslaget øges andelen til 0,76% næste år.
- Bag den flotte overskrift om 585 mio. ekstra til forskning ligger altså bare, at man opretholder status quo. Det er et alvorligt svigt af forskningen. Derfor understreger finansloven endnu en gang, at regeringen kun tænker på i dag og i morgen, men ikke på hvordan vores samfund skal rustes til fremtiden, siger Morten Homann.
Enhedslisten betegnet årets finanslov som domineret af to tendenser. På den ene side et "udpræget fedtspilleri", hvor der stort set intet sker, og på den anden side så er finansloven "dybt asocial". Et eksempel er, at regeringen vil finansiere billigere takster på daginstitutionerne ved at tage penge fra folkepensionister og førtidspensionister.
- Der er vist aldrig set en finanslov hvor der sker mindre, men de steder hvor regeringen gør noget, så rammer det de syge, ældre og lejere.
- Hvis det her er et fingerpeg om, hvad regeringen mener, at velfærdsdebatten skal handle om, så er det godt nok et deprimerende perspektiv, siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.
Fakta
Finansloven er statens samlede budget som fastlægger størrelsen og fordelingen af statens udgifter i et givet år. I finansloven skelnes der mellem lovbundne og bevillingsstyrede områder. Lovbundne områder er områder, som følger af eksisterende lovgivning, og hvor modtagerne af den givne ydelse har retskrav på ydelsen. Det kan f.eks. være folkepension eller dagpenge. Bevillingsstyrede områder styres alene af Finansloven, og kan som hovedregel ikke overskrides uden forelæggelse for Finansudvalget og efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
