dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire kommuner om fælles borgerrådgiverfunktion

Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted og Brønderslev går sammen om at at ansætte to borgerrådgivere.
5. JUL 2022 7.10

De fire nordjyske kommuner Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted og Brønderslev går sammen om en borgerrådgiverfunktion til at dække behovet for en styrket dialog mellem borgere og kommuner, oplyser de fire kommuner.

Der ansættes to borgerrådgivere, hvoraf den ene skal dække Jammerbugt og Brønderslev og den anden Vesthimmerland og Thisted. Borgerrådgiverne er foreløbigt ansat til udgangen af 2024, hvor det vurderes om, ansættelserne skal forlænges. Ansættelserne finansieres af midler fra ansøgningspuljen til borgerrådgivning, der administreres af Bolig – og Planstyrelsen. 

Rådgiverne skal ud over at øge dialogen være med til at sikre borgernes retssikkerhed i forhold til kommunernes sagsbehandling og forvaltningsvirksomhed. 

- Og er kommunikationen gået helt i hårdknude mellem borger og kommune, skal jeg hjælpe til med at genskabe dialogen. Og så skal jeg sørge for, at vi i kommunerne kan lære af vores fejl, men også hjælpe borgeren med en forståelse for, hvorfor kommunens afgørelse er endt, som den er, siger socialrådgiver Jane Jakobsen, der skal være borgerrådgiver i Brønderslev og Jammerbugt kommuner.

I Vesthimmerland og Thisted Kommune er det socialrådgiver Ranweig Johansen, der skal være borgernes rådgiver.

- Hvad er det eksempelvis borgerne efterspørger, hvad er det de tænker, og hvordan er det en kommune er bygget op. Samtidig ser jeg det som en fordel at kunne bruge erfaringerne fra begge kommuner konstruktivt, siger hun.

Borgerrådgiverfunktionen er forankret direkte under Byrådet og er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning, jf. lov om kommunernes styrelse § 65 e, ligesom borgerådgiveren ikke er underlagt borgmesterens daglige ledelse af den kommunale administration.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fire-kommuner-om-faelles-borgerraadgiverfunktion

GDPR