
De fleste børnefamilier er tilfredse med familie- og arbejdslivet, konkluderer SFI
De fleste forældre i børnefamilierne er tilfredse med balancen mellem familie- og arbejdsliv - selvom mange finder det stressende at få hverdagen til at hænge sammen. 20 pct. er ikke tilfredse. Det er typisk dem med lange uddannelser og dem med lange arbejdsuger.
Det viser en undersøgelse SFI har foretaget blandt par med børn i alderen 0-10 år, hvor begge voksne er i arbejde. Undersøgelsen ser på, hvor tilfredse forældrene i børnefamilierne er med balancen mellem familie- og arbejdsliv, og hvor stressende det er at få hverdagen til at hænge sammen.
Cirka tre ud af fire er meget tilfredse med balancen mellem deres familie- og arbejdsliv, mens næsten hver anden kvinde og lidt færre af mændene synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Hver femte kvinde og mand oplever, at hverdagen føles stressende samtidig med, at de ikke er tilfredse med balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Arbejdsugens længde er vigtig for tilfredsheden
Jo mere mænd og kvinder arbejder, jo mindre tilfredse er de med balancen mellem familie- og arbejdsliv, og jo mere stressende føler de, det er at få hverdagen til at hænge sammen. Kvinderne arbejder i gennemsnit 35 timer om ugen mod mændenes 42½ time om ugen. Jo mere husarbejde kvinder laver, jo mere føler de, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen, og jo mindre tilfredse er de med balancen mellem familie- og arbejdsliv. For mænd ser mængden af husarbejde ikke ud til at have betydning.
Både mænd og kvinder oplever fleksible arbejdstider, og det at kunne arbejde hjemme som positivt. Arbejde på skæve tidspunkter har kun mindre betydning. Mænd, der har mulighed for at arbejde hjemme, har dog større sandsynlighed for at finde hverdagen stressende. Ligeledes påvirker det mænds tilfredshed negativt, hvis deres arbejdsgiver med kort varsel kan flytte deres arbejdstid.
Kvinder er mindre tilfredse med balancen, hvis de har mindre børn, mens mænd finder det mere stressende at få hverdagen til at hænge sammen, hvis de har mindre børn. Det har positiv betydning at have et netværk bestående af bedsteforældre eller andre, der kan træde til og hjælpe med børnepasning i akutte situationer.
Rapporten, som er finansieret af Familie- og arbejdslivskommissionen, bygger på spørgeskemadata indsamlet af Socialforskningsinstituttet i foråret 2006.
Det viser en undersøgelse SFI har foretaget blandt par med børn i alderen 0-10 år, hvor begge voksne er i arbejde. Undersøgelsen ser på, hvor tilfredse forældrene i børnefamilierne er med balancen mellem familie- og arbejdsliv, og hvor stressende det er at få hverdagen til at hænge sammen.
Cirka tre ud af fire er meget tilfredse med balancen mellem deres familie- og arbejdsliv, mens næsten hver anden kvinde og lidt færre af mændene synes, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen. Hver femte kvinde og mand oplever, at hverdagen føles stressende samtidig med, at de ikke er tilfredse med balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Arbejdsugens længde er vigtig for tilfredsheden
Jo mere mænd og kvinder arbejder, jo mindre tilfredse er de med balancen mellem familie- og arbejdsliv, og jo mere stressende føler de, det er at få hverdagen til at hænge sammen. Kvinderne arbejder i gennemsnit 35 timer om ugen mod mændenes 42½ time om ugen. Jo mere husarbejde kvinder laver, jo mere føler de, at det er stressende at få hverdagen til at hænge sammen, og jo mindre tilfredse er de med balancen mellem familie- og arbejdsliv. For mænd ser mængden af husarbejde ikke ud til at have betydning.
Både mænd og kvinder oplever fleksible arbejdstider, og det at kunne arbejde hjemme som positivt. Arbejde på skæve tidspunkter har kun mindre betydning. Mænd, der har mulighed for at arbejde hjemme, har dog større sandsynlighed for at finde hverdagen stressende. Ligeledes påvirker det mænds tilfredshed negativt, hvis deres arbejdsgiver med kort varsel kan flytte deres arbejdstid.
Kvinder er mindre tilfredse med balancen, hvis de har mindre børn, mens mænd finder det mere stressende at få hverdagen til at hænge sammen, hvis de har mindre børn. Det har positiv betydning at have et netværk bestående af bedsteforældre eller andre, der kan træde til og hjælpe med børnepasning i akutte situationer.
Rapporten, som er finansieret af Familie- og arbejdslivskommissionen, bygger på spørgeskemadata indsamlet af Socialforskningsinstituttet i foråret 2006.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.