Flere akademikere, flere kommunikationsfolk, flere chefer, flere kontor- og it-folk. Kommuner og regioner har de seneste tre år øget antallet af personer i administrative job med 8.500.
Det viser en opgørelse fra den liberale tænketank Cepos på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Dermed fortsætter kommuner og regioner med at ansætte flere "kolde hænder", selv om politikerne i forbindelse med kommunalreformen har lovet rationaliseringsgevinster på det område for at få råd til flere "varme hænder" som hjemmehjælpere, pædagoger, lærere og sygeplejersker, skriver Jyllandsposten.
Mens kommuner og regioner over de seneste tre år har øget det samlede antal ansatte med 6,3 pct. svarende til 3.000, er stigningen i det administrative personale på over 14 pct.
Projektchef Kurt Houlberg fra Niras Konsulenterne har kritiseret kommunerne for ikke at have reduceret udgifterne til administration efter kommunalreformen.
- Der er ingen tvivl om tendensen: Man har oprustet rent fagligt og blandt andet ansat flere akademikere og journalister. Men vi har stadig til gode at se, om det udmønter sig i bedre kvalitet og mere service til borgerne, siger Kurt Houlberg.
Læs Uffe Steiners debatindlæg
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.