dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere havner i langvarig fattigdom

Antallet af fattige er steget markant siden 2001, og flere bliver hængende i fattigdom
17. MAR 2009 6.25
Over en kvart million danskere lever i dag under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s fattigdomsgrænse på 250 kroner om dagen efter skat.

Fra 2001 til 2006 er antallet af fattige steget med 55.000 mennesker, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der offentliggøres i dag. Det fremgår også, at hver fjerde fattige har levet under fattigdomsgrænsen i mindst tre år, skriver Politiken.

Ingen officiel fattigdomsgrænse
Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse, men AE-Rådet har arbejdet med den definition, som Det Økonomiske Råd og OECD også bruger.

Ifølge AE-Rådet er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der lever under fattigdomsgrænsen, steget fra 20 procent til 30 procent siden 2001. Samtidig er der lavere satser på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelser.

Fattige defineres i analysen fra AE-Rådet som personer, der har en indkomst, som ligger under halvdelen af den typiske indkomst efter skat. Den typiske indkomst er fastlagt, så 50 procent af danskerne tjener over og 50 tjener under. Det kaldes medianindkomsten.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-havner-i-langvarig-fattigdom

GDPR