Men de dårligste boliger kommer ikke med i kommunale byfornyelsesprojekter, fordi der i dag ikke kan stilles krav til ejerne. En lovændring er i høring
Byfornyelsesreformen har øget de private investeringer, givet regelforenkling og fået flere frivillige med til at forny byens rum, oplyser ministeriet ovenpå en evaluering af byfornyelsesreformen fra 2004.
Byfornyelse gennemføres i højere grad end tidligere for private midler. Det gælder ikke alene boligerne - men også i høj grad områdefornyelsen, der har været med til at sætte gang i væksten i byområder og givet betragtelige følgeinvesteringer.
Byfornyelsesbehovet i nedslidte boligområder i byerne og i landdistrikterne kan imidlertid ikke løses alene på markedsvilkår. Der er derfor fortsat brug for offentlig støtte til byfornyelse.
Det viser evalueringen af byfornyelsesreformen fra 2004. Evalueringen kortlægger, hvordan loven virker i praksis, om kommunerne har de nødvendige instrumenter og om målene med reformen er nået. Samtidig viser evalueringen, at det er lykkedes at lave byfornyelse med færre og enklere regler. Samtidig er den frivillige deltagelse i byfornyelsen slået markant igennem.
Kommunerne får dog ikke fat i de allerdårligste boliger, hvilket formentlig skyldes, at der i dag ikke er mulighed for at stille krav til ejerne. Det vil et kommende lovforslag fra velfærdsministeren råde bod på.
- Jeg er glad for, at loven virker efter hensigten, og jeg er allerede opmærksom på, at der er behov for at få bedre fat i de allerringeste boliger - ikke mindst de mange dårlige boliger på landet og boliger ramt af skimmelsvamp. Jeg har derfor taget initiativ til udarbejdelsen af et lovforslag, som nu er i høring.
Forslaget har netop fokus på at forbedre kommunernes muligheder for at gribe ind over for disse forhold med nogle enkelte nye byfornyelsesinstrumenter, siger Karen Jespersen (V).
I den tidligere byfornyelseslov fra 1998 udgjorde de offentlige midler i byfornyelsen 67 pct. I perioden 2004 – 2006 efter byfornyelsesreformen udgør andelen kun 39 pct.
Byfornyelse gennemføres i højere grad end tidligere for private midler. Det gælder ikke alene boligerne - men også i høj grad områdefornyelsen, der har været med til at sætte gang i væksten i byområder og givet betragtelige følgeinvesteringer.
Byfornyelsesbehovet i nedslidte boligområder i byerne og i landdistrikterne kan imidlertid ikke løses alene på markedsvilkår. Der er derfor fortsat brug for offentlig støtte til byfornyelse.
Det viser evalueringen af byfornyelsesreformen fra 2004. Evalueringen kortlægger, hvordan loven virker i praksis, om kommunerne har de nødvendige instrumenter og om målene med reformen er nået. Samtidig viser evalueringen, at det er lykkedes at lave byfornyelse med færre og enklere regler. Samtidig er den frivillige deltagelse i byfornyelsen slået markant igennem.
Kommunerne får dog ikke fat i de allerdårligste boliger, hvilket formentlig skyldes, at der i dag ikke er mulighed for at stille krav til ejerne. Det vil et kommende lovforslag fra velfærdsministeren råde bod på.
- Jeg er glad for, at loven virker efter hensigten, og jeg er allerede opmærksom på, at der er behov for at få bedre fat i de allerringeste boliger - ikke mindst de mange dårlige boliger på landet og boliger ramt af skimmelsvamp. Jeg har derfor taget initiativ til udarbejdelsen af et lovforslag, som nu er i høring.
Forslaget har netop fokus på at forbedre kommunernes muligheder for at gribe ind over for disse forhold med nogle enkelte nye byfornyelsesinstrumenter, siger Karen Jespersen (V).
I den tidligere byfornyelseslov fra 1998 udgjorde de offentlige midler i byfornyelsen 67 pct. I perioden 2004 – 2006 efter byfornyelsesreformen udgør andelen kun 39 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
