Antallet af overvægtige børn fortsætter med at stige. I en spørgeskemaundersøgelse fra KLs nyhedsbrev, Momentum, svarer 63 procent af kommunerne, at der er blevet flere overvægtige børn i kommunen, mens kun tre procent vurderer, at der er blevet færre. I Herlev er mellem hver tredje og hver fjerde elev i 9. klasse overvægtig, mens andelen af overvægtige indskolingsbørn i Køge er vokset fra 15 procent i 1998 til 24 procent i 2007.
Ni ud af 10 kommuner har iværksat særlige indsatser. Men projekterne er båret af midlertidige puljebevillinger. Satspuljen 'Kommunens plan mod overvægt' har siden 2005 fordelt 73 mio. kroner til i alt 31 projekter til forebyggelse af børns overvægt. De sidste afsluttes i 2011.
- Hvis man skal have de overvægtige børn til ikke bare at tabe sig, men også holde vægttabet, er det det lange seje træk, der skal til. Derfor er det vigtigt, at initiativerne bibeholdes, også efter projektperioden, siger Jeppe Matthiessen, som forsker i danskernes kost- og motionsvaner på DTU Fødevareinstituttet til Berlingske.
Kommunerne skal være bedre til at følge op på udviklingen, så man kan se, hvilke indsatser der giver resultater. Og til at dele erfaringerne med hinanden, også på det niveau, hvor folk har fingrene nede i substansen, mener Jeppe Mathiesen.
En samlet evaluering af alle 31 projekter og medfølgende anbefalinger er først klar i begyndelsen af 2012.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.