Flere penge til kulturen

Der grund til at forvente, at kulturen vil komme til at fylde mere på det nye Danmarkskort, økonomisk såvel som politisk, skriver dagbladet Information.
Statistisk bruger danske kommuner flere penge per indbygger på kultur, jo større de er - i hvert fald op til 60.000 indbyggere. De fleste af de nye kommuner huser 30-50.000.

Desuden er kulturen blevet et selvstændigt politisk område med eget politisk udvalg i 64 af de 98 nye kommuner - det samme er blot tilfældet i 50 af de 279 gamle kommuner. Her har man typisk et fælles børne- og kulturudvalg, hvor idræt, ballet og billedkunst har måttet slås om opmærksomheden med skoler og daginstitutioner - en temmelig ulige kamp, især i de mindre kommuner.

Samtidig med, at kulturen kommer til at veje tungere politisk, kan byrødderne forvente sig en både større og dygtigere kulturforvaltning at kommandere med fremover, mener Tom Ahlberg, tidligere kulturborgmester i København og nu redaktør for det kulturpolitiske netmagasin Søndag Aften.
For eksempel har Per B. Christensen, som er formand for Børne- og Kulturchefforeningen og børne- og kulturchef i Næstved Kommune, nu otte medarbejdere i kulturoforvaltningen, hvor han før havde tre en halv.

Mere magt til staten
Men samtidig med at kommunernes fokus på og evner til at forbedre kulturlivet øges, vil staten også få mere magt.

Når amterne bliver nedlagt, overtager Kulturministeriet deres rolle som beslutningstager og uddeler af cirka 603 millioner tidligere amtskroner. Kommunalreformen åbner altså for mere statsstyring, lyder det fra blandt andet Kunststyrelsen:
- Kulturministeriet får et vigtigt redskab til at styre, at kommunerne samarbejder, og til at sikre sammenhæng i, hvad de foretager sig, siger vicedirektør Vagn Jelsøe.