Moderaterne har brug for at tænke sig om en ekstra gang, inden partiet går til kong Frederik og peger på, hvem det mener, der skal stå i spidsen for forhandlingerne om en ny regering.
Det siger kulturminister og medlem af Moderaterne Jakob Engel-Schmidt til DR morgenen efter folketingsvalget.
- Og det vil jeg opfordre mange af de andre partiledere til også at gøre.
- Lars Løkke har stillet sig til rådighed som kongelig undersøger, skulle der være et ønske om det. Vi har brug for at tænke os om en ekstra gang, før vi er klar til at fortælle, hvem der står på vores seddel, siger Jakob Engel-Schmidt.
Han henviser til den seddel, hvorpå der skal stå, hvem partiet peger på som kongelig undersøger. Sedlen skal gives til kabinetssekretæren på Amalienborg, som overdrager den til kong Frederik.
Kongen skal udpege den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger efter valget.
Inden valget meddelte Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at han gerne stiller sig til rådighed som kongelig undersøger.
Han gjorde det dog også klart, at han ikke er statsministerkandidat.
Afsøger muligheden
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet viser udmeldingen fra Jakob Engel-Schmidt, at Moderaterne er i gang med at afsøge mulighederne for, hvem der kan blive kongelig undersøger.
For selv om midterpartiet har en gunstig position efter valget, hvor hverken rød eller blå blok kan danne et flertal, er det ikke entydigt, hvem partiet skal pege på som leder af regeringsforhandlingerne.
- De afsøger mulighederne og begynder at snakke indbyrdes om, hvordan det kan falde ud. Det er ret klart, at der heller ikke fra deres side af bordet er en entydig måde at gøre det på, siger Kasper Møller Hansen.
Hvert parti skal give sit bud på en kongelig undersøger, og den, der kan samle størst opbakning, bliver forhandlingsleder.
Moderaterne har 14 mandater i Folketinget efter valget, mens rød blok har 84 mandater og blå blok har 77 mandater.
Da det er uvist, hvem Moderaterne vil pege på som statsminister, er der dagen efter valget ingen vished om, hvem der vil kunne samle en regering. Valgresultatet har derfor givet Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen en central rolle i de forestående regeringsforhandlinger.
Sådan foregår en kongerunde
Der er ingen lovgivning for en kongerunde. Statsministeren kan derfor nægte at gennemføre den og i stedet forsøge at danne en regering, der ikke har et flertal imod sig.
Finder hun derimod, at det nødvendige parlamentariske grundlag ikke længere er til stede, vil hun indgive sin afskedsbegæring til kongen.
Herefter indkalder kongen de enkelte partiledere til Audiensgemakket i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.
Her skal de redegøre for, hvem de ønsker som ny statsminister, eller hvem de mener bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, en såkaldt kongelig undersøger.
På Amalienborg afleverer partilederne en seddel, hvorpå der står, hvem der ønskes som kommende statsminister.
Når kong Frederik har talt med partilederne og læst de sedler, som de har afleveret til kabinetssekretæren, udpeger kongen den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger - også kaldet forhandlingsleder.
Det er op til ham/hende at afdække mulighederne for at danne regering. Forhandlingslederen vil ofte også være statsministerkandidat, men det er ikke altid tilfældet. Denne gang har Lars Løkke Rasmussen meldt sig som kongelig undersøger uden at være statsministerkandidat.
Ved flere valg har det været nødvendigt med mere end én dronningerunde.
Mest omfattende blev det efter valget i 1988, hvor der skulle fire dronningerunder til, før dronning Margrethe kunne bede den konservative Poul Schlüter om at danne regering igen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
