dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flertal for elev-spredning i København

Politikere overvejer den såkaldte Albertslund-model. Skoleborgmester vil have minister til at standse ordningen
KORT NYT
22. JUL 2004 7.41
Et flertal i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg går ind for at indføre en spredningsmodel for de to-sprogede elever. Socialdemokraterne, Venstre og konservative vil se nærmere på Albertslundmodellen, hvor man fra centralt hold sprogtester og fordeler de tosprogede elever. En anden mulighed er at oprette nye indskrivnings-zoner, hvor de tosprogede børn fordeles ligeligt.

- Vi kan ikke være tjent med den nuværende situation med praktiseret apartheid. Nu er der grøde, og vi vil gerne være med til en spredningsmodel, hvis det kan gøres lovligt og uden at diskriminere. Og vi er ikke afvisende for at give køb på det frie skolevalg, hvis det giver en bedre integration, siger Jacob Hougaard (S) til Politiken.

Udvalget har netop bevilget fem millioner kroner til at gøre de indvandrertunge skoler til såkaldte magnetskoler.
Uddannelsesborgmester Per Bregengaard (EL) mener at Albertslund-modellen er ulovlig.
- Hvis der tegner sig et flertal for Albertslundmodellen, så skal jeg nok sørge for, at Undervisningsministeriet kigger på, om den er lovlig, siger Per Bregengaard.

På Hillerødgades Skole, Ydre Nørrebro, er 93,8 procent af eleverne tosprogede. På Randersgades Skole, Indre Østerbro, er der 1,3 procent.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flertal-for-elev-spredning-i-koebenhavn

GDPR