
I forvejen er både V og DF positive over for at åbne op for et mere frit marked, når det gælder ufarligt erhvervsaffald, og med meldingen fra K kan detbblive en realitet.
- Virksomheder bør frit kunne vælge, hvem der skal håndtere deres genanvendelige affald. På det område bør vi starte liberaliseringen af affaldssektoren allerede nu, siger Wedell-Neergaard.
Han understreger, at det ikke gælder farligt affald, som myndighederne fortsat vil holde stram snor i.
For knap to år siden så en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervsliv, miljøorganisationer
og offentlige myndigheder på, hvordan man kan organisere affaldssektoren mere effektivt. Anbefalingen fra gruppen var, at virksomheder selv bør kunne vælge, hvilket godkendt anlæg det genanvendelige affald skal afleveres hos. Det vil betyde, at kommunerne fremover kun skal stå
for tilsynet med virksomhederne.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.