
Ni ud af ti kandidater fra V, K og O støtter ideen om flere individuelle aflønningsmuligheder i det offentlige, og de mener at tillæggene vil kunne hæve serviceniveauet på både
ældreområdet, skolerne og daginstitutionerne. Blandt Socialdemokraterne går halvdelen ind for indviduel løn mens den anden halvdel er imod.
I partierne Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Centrumdemokraterne mener omkring 60 procent, at individul løn er en god i de.
Organisationen har også spurgt, om mulighederne for individuel aflønning er gode nok i dag. Det mener fire ud af ti socialdemokrater ikke, at de er. Og lidt mere end hver fjerde SF'er er ifølge undersøgelsen enig.
- Velfærdsydelser er et af de store valgtemaer. Men hvis de vil undgå dramatiske skattestigninger, kommer man ikke uden om at skabe de rigtige ledelsesværktøjer i det offentlige. Løn er et glimrende ledelsesredskab, som det offentlige kunne bruge langt mere aktivt til at motivere udviklingsorienterede og servicemindede medarbejdere, der gør en forskel, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.
Rollemodeller
Han mener også at de kommunale arbejdsgivere bør vise mere tillid til de ledere, der kan, vil og tør se deres medarbejdere i øjnene og sige, hvad de er værd.
- Det er da rigtigt, at ikke alle ledere magter den opgave, og at der endda er nogle af dem, der direkte vender sig mod hele den tankegang, der ligger bag individuelle lønsystemer. Men så må arbejdsgiverne have et bedre blik for, hvilke ledere der er parate og klæde dem på til at gå foran og være rollemodeller for deres kolleger, siger Svend Askær.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.