Men en ny analyse udarbejdet af Professor Peter Kurrild-Klitgaard for CEPOS viser imidlertid et andet billede.
Har vælgerne flere reformmuligheder at vælge imellem, er der flertal for en ændring af den eksisterende ordning, og spørger man til, hvorvidt og hvor meget vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, falder opbakningen yderligere.
Kun få danskere ønsker at betale i skat, hvad efterlønsordningen rent faktisk koster: Mere end 80 pct. af danskerne er uvillige til at betale de forbundne udgifter. Skal vælgernes betalingsvilje lægges til grund, er det maksimale beløb, som et flertal af vælgerne er villige til at betale for at bevare efterlønsordningen, ét svarende til maks. 500 kr. om året pr. skatteborger. Omkring en femtedel af de nuværende udgifter til efterløn. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.