Flextrafikchaufførers ventetid også skal regnes for arbejdstid, afgjorde Østre Landsret mandag. Retten har tilkendt en chauffør 25.000 kr. i godtgørelse og efterbetaling af pension. Arbejdsgiveren blev dømt for at lade chaufføren arbejde alt for mange timer. Det skriver Fagbladet 3F.
Dommen har stor betydning for flextrafikchauffører, der typisk kører med syge, ældre og børn. De har ofte meget ventetid mellem kørslerne på en vagt, der i den aktuelle sag var på 12-13 timer dagligt.
Omdrejningspunktet i sagen er EU’s arbejdstidsdirektiv-gennemførelseslov, som arbejdsgiveren blev dømt for at have overtrådt. Loven tillader en ugentlig arbejdstid på højst 48 timer målt over en periode på fire måneder. Retten takserede lovovertrædelsen til godtgørelsen på de 25.000 kr. og efterbetaling af 11.485 kroner i pension.
Dommen i den principielle sag vækker også stor glæde i 3F, der forudser, at dommen åbner for en række andre lignende sager fra andre flextrafikchauffører.
- Vi er begejstrede for den meget klare dom: Ventetid er arbejdstid. Vi er klar til at køre en række andre søgsmål, så chaufførerne kan få, hvad de har ret til, siger Elaine Larsen, faglig sekretær hos 3F Frederiksborg, der har haft sagen lokalt.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.