dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Følelsesmæssige krav i offentlige jobs klares bedre sammen

Konkrete metoder til at tale om det følelsesmæssigt svære på arbejdspladsen kan gøre det lettere at være i det.
27. NOV 2025 7.23

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker fylder hos offentligt ansatte og er derfor ofte på dagsordenen som tema, når Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK) besøger kommunale arbejdspladser, skriver Viden på Tværs.

Det ligger i jobbet, at mange fx sosu'er, socialrådgivere og lærere møder mennesker i svære livssituationer, der kræver nærvær, empati og professionalisme, og det slider.

Fra kommunesamabejdet lyder det videre, at det ikke lader sig gøre at fjerne dét, der belaster, og at det derfor handler om at finde metoder og greb, der gør det muligt at være i det svære – sammen.

- Der er ingen lette løsninger, når det gælder høje følelsesmæssige krav. Vi bliver nødt til at lære at være i det svære – men vi skal ikke være der alene, og vi skal ikke bære det selv. Det handler om at bevare fokus på kerneopgaven og de gode relationer, siger SPARK-konsulent Karin Thomassen.

Dialog og samtale

I forbindelse med en arbejdsmiljødag i Vejle Kommune præsenterede Karin Thomassen og hendes kollega fra SPARK Lea Gaulshøj Thomsen tre konkrete metoder til at skabe dialog om de følelsesmæssige krav på jobbet.

- Vi har udvalgt metoder, som er lette at gå til, og som kan indarbejdes systematisk i hverdagen, da tidsforbruget er begrænset, siger Lea Gaulshøj Thomsen.

- Tanken er, at det ikke behøver at være perfekt – det vigtige er, at man begynder at tage hul på de måske lidt svære dialoger og øve sig, fortæller hun.

Det er vigtigt, at arbejdspladserne arbejder systematisk med de følelsesmæssige krav.

- Det er sjældent den enkelte situation, der knækker en medarbejder. Det er de mange små ’dryp’, der til sidst kan blive for meget, hvis man ikke løbende får både ventileret og modtager faglig sparring til svære situationer, fortæller Lea Gaulshøj Thomsen. 

Tre metoder

For at blive konkrete, anbefaler Karin Thomassen arbejdspladserne at bruge SPARKs skabelon til en handleplan for, hvad der skal ske hvornår.

- Og husk: Småt er godt. I SPARK arbejder vi ud fra De små skridts lov, altså ideen om, at man kan nå længere ved at tage mange små skridt end ved at satse på kæmpespring – så det handler om at komme i gang, UDEN det behøver være perfekt, siger hun.

De tre redskaber, som SPARK introducerer, er:

  • Defusing – når der lige er sket noget belastende. ("Defuse" betyder at afværge/tage det værste tryk, og en kort, fortrolig og systematisk samtaleform med en kollega er et element til at forebygge senere reaktioner.)
  • Dialog med SPARKs historiekort. (En række kort kan på fx personalemøde hjælpe samtale om svære situationer i gang.)
  • Lynsparring i hverdagen. (Hyppig, kortvarig, systematisk sparring, der giver faglig refleksion og oplevelse af ikke at stå alene.)

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foelelsesmaessige-krav-i-offentlige-jobs-klares-bedre-sammen

GDPR