
MIDTJYLLAND: Når oprensningen af Høfde 42-forureningen forventeligt går i gang i andet halvår 2022 er målet, at den uundgåelige restforurening ikke udgør nogen risiko for mennesker og miljø, så der igen kan bades og fiskes mellem Høfde 40 og Høfde 45 mellem Thyborøn og Harboøre. Det er kravene i en udbudsstrategi for oprensningen, lyder det fra regionen. Regionsrådet vedtog strategien onsdag.
Oprensningen skal foregå på høfden eller lige i nærheden og med brug af bæredygtige teknologier. Det kan være at vaske sandet rent eller ved at opvarme sandet, så forureningen nedbrydes og fordamper.
Da partierne bag Finansloven 2021 i december 2020 besluttede at afsætte penge til den første fase af oprensning af landets generationsforureninger, var to af de tre generationsforureninger på Harboøre Tange med på listen - kemikaliedepotet ved Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund lige syd for den nuværende fabriksgrund.
Ingen stordriftfordele
Men de to forureninger skal ikke renses op samtidig, men vil ske to-tre år forskudt. Praktisk betyder det, at det forberedende arbejde på den gamle fabriksgrund går i gang nu, mens selve oprensningen forskydes to-tre år i forhold til oprensningen af det spuns-indkapslede kemikaliedepot ved Høfde 42.
- Vi har fået vurderinger af fordele og ulemper, hvis der renses op samtidigt eller forskudt. Konklusionen er, at det ikke giver os stordriftsfordele at rense op begge steder på samme tid. Tværtimod kan vi få udfordringer. Vi har jo aldrig tidligere i Danmark prøvet at rense så store og komplekse forureninger op, så vi har brug for den mest sikre løsning, hvor vi samtidig får læring med fra den første oprensning til den næste, forklarer formand for Udvalget for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).
Efter planen sendes opgaven med oprensning af Høfde 42 i udbud i efteråret. Udbudsprocessen varer ca. et år, så oprensningen på Høfde 42 kan gå i gang i slutningen af 2022.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.