Fokus på medicin og tidlig indsats mod depression i Nordjylland

 Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet? Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får? Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden? Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.Det oplyser Region Nordjylland.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning
Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt - i form af veldokumenterede, gode resultater:

• Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
  Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling. Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte
  menneskes trivsel - og at reducere evt. sygefravær.
• Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
  I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil. De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet - på lige fod med beboere. Når personalet går forrest med "det gode eksempel" og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

•  Hvad dør stofmisbrugere egentlig af?
  Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger - bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne? En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis. Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

• På vej mod en mere individuel medicinsk behandling
  Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen - og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.
  For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.  Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient - med færrest mulig bivirkninger til følge.

I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

www.psykiatriskforskning.rn.dk

tj