
To gange i løbet af den seneste uge er der blevet afholdt mere end fem timer lange møder i Folkemødets Hus i Allinge. Første møde var generalforsamling tirsdag, hvor der blev indsat flere lokale kræfter i bestyrelsen, mens torsdagens dagsorden bestod af kritik af Folkemødets direktør gennem det seneste år, Peter Christiansen, skriver TV2 Bornholm.
Mødet om kritik af direktøren kommer på baggrund af et internt brev skrevet af syv nuværende ansatte. I brevet, som Politiken er i besiddelse af, skriver medarbejderne, at de anser direktøren for at være uengageret, og at der mangler tryghed om nogle opgaver.
Det står der i brevet:
"Vi oplever, at Allinge og det konkrete Folkemødet med alt, hvad det indebærer af drift og produktion, ikke er vores direktørs prioritet."
"Vi savner en leder med et direkte engagement i opgaven 'at lave Folkemøde', hvor der kan mærkes et tydeligt overblik over opgavernes omfang og kompleksitet."
"... størrelsesomfanget og kompleksitet af medarbejdernes opgaver bliver bagatelliseret."
Kilder: Politiken og TV2 Bornholm
Turbulens, ros og uro
På trods af intern uro, turbulens og flere opsigelser i organisationen det seneste halve år maner formanden for Foreningen Folkemødet, Vibe Klarup, dog til ro.
- De lokale medarbejdere har følt sig lidt usikre, og at de havde en stor opgave foran sig, og mange af dem er nye på posterne. Men de er knalddygtige, og vi er fortrøstningsfulde ved, at de kan løfte deres opgaver. Og der er fuldstændig opbakning til direktøren og stor ros til hans arbejde, siger Vibe Klarup til Altinget.
Til TV2 Bornholm erkender hun dog, at de ikke har været gode nok til at inddrage medarbejderne.
- Vi bliver simpelthen nødt til at finde en organisationsform, hvor vi ikke driver og stiller et Folkemøde op med få mennesker, som ved alt inde i deres hoved – vi bliver nødt til at lave en mere robust projektorganisation. Det har vi arbejdet med siden afslutningen af sidste Folkemøde, siger Vibe Klarup.
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.