Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har netop indgået en aftale om en styrkelse af folkeskolen
24. JAN 2006 15.31
Aftalen betyder blandt andet, at der indføres en ny formålsparagraf for folkeskolen, der skal være flere timer i dansk og historie og hver skoleelev får en elevplan.
Herudover skal de samlede landsresultater offentliggøres i form af en national præstationsprofil og det kommunale ansvar for folkeskolen præciseres. Endelig oprettes et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.
Undervisningsminister Bertel Haarder er tilfreds med den nye aftale, der er en udmøntning af regeringsgrundlaget.
- Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau, siger Bertel Haarder.
Den konservative formand for Uddannelsesudvalget, Carina Christensen, siger, at væsentlige dele af de ønsker og visioner, som Det Konservative Folkeparti har for fremtidens folkeskole nu gennemføres.
- Skolens nye formålsparagraf afspejler fokus på faglighed, respekt for dansk kultur og historie, og sætter en moderne ramme for skolens virke i en stadigt mere international verden. Vi har fundet en god balance mellem det nationale og det udadvendte, siger Carina Christensen.
- Engang var de politiske forlig så uambitiøse, at Det Konservative Folkeparti valgte at stå uden for. Siden da har vi konservative påtaget os at genrejse folkeskolen. Og heldigvis møder vi stigende opbakning til vores holdninger, siger Carina Christensen.
Den ny formåls-paragraf:
"Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere" bliver de første linjer i en ny formålsparagraf for folkeskolen, der er nøjagtig lige så lang som den nuværende. Ændringerne ligger først og fremmest i fremhævelsen af videre uddannelse og i, at der nu står, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, hvor den før skulle fremme tilegnelsen. Desuden er 'arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling' fjernet fra den indledende formulering, men den enkelte elevs alsidige udvikling nævnes lidt længere nede i paragraffen ligesom der står, at "folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle".
cgt/
Herudover skal de samlede landsresultater offentliggøres i form af en national præstationsprofil og det kommunale ansvar for folkeskolen præciseres. Endelig oprettes et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.
Undervisningsminister Bertel Haarder er tilfreds med den nye aftale, der er en udmøntning af regeringsgrundlaget.
- Vi fortsætter kursen mod en stærkere evalueringskultur i skolen, og jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning bag. Det bliver tydeligt, hvem der har ansvaret for skolens udvikling, og de enkelte kommuner får en række redskaber til at sikre en forbedring af det faglige niveau, siger Bertel Haarder.
Den konservative formand for Uddannelsesudvalget, Carina Christensen, siger, at væsentlige dele af de ønsker og visioner, som Det Konservative Folkeparti har for fremtidens folkeskole nu gennemføres.
- Skolens nye formålsparagraf afspejler fokus på faglighed, respekt for dansk kultur og historie, og sætter en moderne ramme for skolens virke i en stadigt mere international verden. Vi har fundet en god balance mellem det nationale og det udadvendte, siger Carina Christensen.
- Engang var de politiske forlig så uambitiøse, at Det Konservative Folkeparti valgte at stå uden for. Siden da har vi konservative påtaget os at genrejse folkeskolen. Og heldigvis møder vi stigende opbakning til vores holdninger, siger Carina Christensen.
Den ny formåls-paragraf:
"Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere" bliver de første linjer i en ny formålsparagraf for folkeskolen, der er nøjagtig lige så lang som den nuværende. Ændringerne ligger først og fremmest i fremhævelsen af videre uddannelse og i, at der nu står, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, hvor den før skulle fremme tilegnelsen. Desuden er 'arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling' fjernet fra den indledende formulering, men den enkelte elevs alsidige udvikling nævnes lidt længere nede i paragraffen ligesom der står, at "folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle".
cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
