FANØ: Onsdag stemte et enigt Folketing et lovforslag igennem, der sikrer Fanø Kommune er årligt ø-tilskud på 20 mio. kr. Det skriver TV Syd. Det betyder også, at kommunen, efter flere år med udsigt til store besparelser, kan ånde lettet ud.
- Det er jo dejligt, at det endeligt er faldet på plads. Indenrigsministeren havde lovet, at det kom, men nu har vi det på skrift, og på den måde er der penge til budget, siger øens radikale borgmester Frank Jensen, der sammen med byrådet sidste år præsenterede et sparekatalog for 2025, der skulle finde netop 20 mio. kr. gennem flere store reduktioner i det offentlige. Borgmesteren forklarer, at kommunen stod til at skulle "lukke nærmest alt, der ikke var lovpligtigt," herunder bl.a. øens tre daginstitutioner.
Fanø er altså med andre ord blevet emne for et helt nyt lovforslag, som har til formål at sikre, at kommunen får et ø-tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, da Fanø forinden forslaget blev vedtaget var den eneste ø-kommune uden fast forbindelse, som ikke modtog et sådant tilskud.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.