For mange tolke er patienternes egne børn

Alt for mange børn bliver brugt som oversættere, når deres mor og far, som ikke forstår dansk, skal have besked om sygdom og medicin fra sundhedssystemet skriver Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport.

Institut, der rådgiver staten, har spurgt et repræsentativt udsnit af praktiserende læger over hele landet, om der opstår problemer i mødet mellem etniske minoritetsgrupper og praktiserende læger, der som hovedregel er patientens indgang til sundhedsvæsenet. Her svarer lægerne, at ved næsten halvdelen af alle konsultationer, der kræver brug af tolk, bruger lægerne en voksen pårørende, og i 20 pct. af tilfældene bruger lægerne patienternes børn under 15 som oversættere.

Og det er et problem, siger Line Vikkelsø Slot, Specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og forfatter til rapporten:

- For det første vil en pårørende typisk mangle færdigheder i at tolke - fx savne kendskab til tolketeknik og tolkeetiske regler. For det andet har tolken ofte følelsesmæssige relationer til patienten. Det kan betyde, at der ikke sker en neutral og saglig formidling af informationer. I værste fald får hverken læge eller patient de nødvendige oplysninger, der skal sikre patienten den rette behandling.

Skader relation mellem barn og forælder
Line Vikkelsø Slot fortæller siger videre, at problemet med brug af pårørende er særligt udtalt, når børn bruges som tolke:

- Udover at vigtige oplysninger kan gå tabt, hvilket er skidt for patienten, er der tale om, at børnene involveres i problemstillinger om forældrenes helbred og kommer i besiddelse af viden, som kan være svær at håndtere. Det kan have alvorlige konsekvenser for børnene og skade relationen mellem barn og forælder, hvis et barn fx skal forklare sin mor, at moderen har en alvorlig sygdom.

Det er dog ikke kun de praktiserende læger, der bruger pårørende og børn som tolke. I artiklen ‘Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen' fortæller hospitalslæger, at de også bruger pårørende og børn som tolke, hvis de ikke kan skaffe professionelle tolke.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der lovgives imod brugen af børn som tolke i det danske sundhedssystem, med mindre der er tale om akutte eller livstruende situationer.

Tolkeskole og videotolk
Hverken lovgivning eller sundhedssystem lægger dog hindringer i vejen for adgang til professionel tolkebistand.

Patienter har krav på gratis tolkebistand, når lægen skønner, at det er nødvendigt. Regionerne afholder udgifterne. I Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af oversættere fremgår det helt tydeligt, at børn ‘kun undtagelsesvis' og i uproblematiske tilfælde bør anvendes som tolke.

Line Vikkelsø Slot mener, at den hyppige brug af pårørende kan være et udtryk for, at der ofte er problemer med kvaliteten af det tolkearbejde, som de professionelle tolke leverer. Derfor foreslår Institut for Menneskerettigheder, at staten løser tolkeproblemerne på langt sigt ved at oprette en tolkeuddannelse uden egenbetaling, rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

Derudover foreslår Line Vikkelsø Slot, at regionerne lader sig inspirere af de erfaringer, Odense Universitetshospital har med videotolkning, hvor en professionel tolk, der ikke er fysisk til stede, deltager via et videokamera:

- Erfaringen er, at man opnår kortere og mere fokuserede samtaler og har brug for færre forskellige tolke, når denne teknik tages i brug. Og ved at anvende færre forskellige tolke, bliver kvaliteten bedre, da tolkene får relevant indsigt i lægefaglige begreber, sammenhænge og problemstillinger.

rp