BILLUND: Klagen mod Billund Kommune for overtrædelse af MED-aftalen er afgjort ved forlig, oplyser kommunen.
I forbindelse med byrådets beslutning om at udbyde Park og Vej i oktober 2008 rejste MED-hovedudvalgets medarbejderside en klage til de centrale parter, i form af KTO og KL over, at byrådet ikke havde overholdt sin forpligtelse i forhold til at informere og drøfte spørgsmålet om udbud med MED-udvalget, inden beslutningen blev taget. Man mente
derfor sagen skulle gå om.
De centrale parter har nu vurderet sagen og man er blevet enige om, at anmode de lokale parter om selv at forsøge at finde en mindelig løsning, således at en tilsvarende situation kan undgås i fremtiden.
MED-hovedudvalget er derfor blevet enige om en aftale den 2. juni 2009, som begge parter mener kan forebygge, at en tilsvarende situation vil opstå i fremtiden i forbindelse med større omstillinger, udbud og udlicitering.
Aftalen tager udgangspunkt i, at ledelsens forpligtelse til at informere og inddrage de involverede parter ikke er overholdt. Da sagen ikke kunne gøres om, er man blevet enige om at gennemføre en række ting fremadrettet, som skal medvirke til at tilsvarende situationer ikke opstår igen.
- MED-lokaludvalget i Park og Vej får en kompensation på 20.000 kr., som de kan anvende efter eget valg til fordel for medarbejderne i Park og Vej.
- MED-hovedudvalget afholder et heldagsseminar om samarbejde og kommunikation
- Det nye byråd vil i forbindelse med introduktionen til deres arbejde også få gennemgået den gældende MED-aftale og dens regler om inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering.
Både næstformand for MED-hovedudvalget Ilse Thrane og formand Tove Baisgaard er tilfredse med, at klagen nu endelig har fundet en fornuftig løsning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.