
Af Claus G. Theilgaard
FOLKETINGET: Der er nu opnået forlig om statens husholdningsbudget for 2011. Efter flere dage med meget lange forhandlinger er de sidste brikker nu faldet på plads, meddelte forhandlerne for kort tid siden.
- Det har været en lang proces, siger finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V) og roste DF og Kristendemokraterne imens hans skosede Liberal Alliance for uansvarlighed.
Med finansloven er der indgået aftale om, at fem kommuner skal være frikommuner, hvor økonomien aftales, men de fritages for alle snærende statslige bånd. De kommunale politikere i de fem kommuner vil få magten tilbage.
Aftalen betyder blandt andet, at en række af de besparelser, som fri- og privatskoler er blevet pålagt i forbindelse genopretningsplanen, er taget af bordet.
Aftalen betyder også, at den omstridte 24-årsregel for udenlandske ægtefæller erstattes med et pointsystem, der er i princippet sikrer vestlige veluddannede direkte indrejse i Danmark og gør det næsten umuligt for muslimer med kort uddannelse.
En aftale om ghettoerne medfører, at betydeligt flere almene lejligheder kan blive renoveret. Halvdelen af ghettoerne skal være afskaffet inden for 10 år.
Aftalen betyder også skærpet indsats mod socialt bedrageri og en vækstpakke, der blandt andet skal styrke udkantdanmark, en kræftplan samt en lempelse af hotelmomsen.
Per Ørum Jørgensen (KD) siger, at de har lagt vægt på en finanslov, der både er økonomisk og social ansvarlig.
KD har fået flere hospicepladser, får nedsat en værdikommission og landdistrikterne styrkes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.