Af Jørgen Møller
Det er selvfølgelig positivt, at der i økonomiaftalen nu er afsat penge til at tage hul på den enorme opgave, det er at genoprette det fysiske miljø ude på landet. Der er imidlertid grund til lige at klappe hesten, inden vi alle bryder ud i lovsang om økonomiaftalen.
Økonomiaftalens ordlyd er imidlertid yderst forvirrende, idet der i det ni linier store afsnit bruges tre vidt forskellige begreber om, hvor det egentlig er, at ordningen kan bruges. De tre begreber er udkantsområder, landdistriktsområder og yderområder, og de dækker i en universitetsoptik i hvert fald ikke den samme geografi.
Vi kender ikke betingelserne for at få del i midlerne.
Først efter sommerferien kan man forvente, at Indenrigs- og Socialministeriet har fastsat de præcise kriterier for, at kommuner kan opnå støtte. Aftalen lægger op til kommunal medfinansiering, og jeg kan frygte, at der bliver tale om en fifty/fifty ordning, hvor kommunerne skal skyde lige så store midler ind i sagen som staten. Det vil sandsynligvis betyde, at de kommuner, der har de største problemer med de skæmmende bygninger, og som også vil være de kommunaløkonomisk svageste, ikke har råd til at byde ind efter pengene.
150 mill.kr. Pebernødder eller hvad?
Er 150.000.000 kr. et stort eller et lille beløb? I Danmark findes der ca. 4000 landsbyer og bosættelser med mellem 25 og 1000 indbyggere. Ligeligt fordelt bliver der så 37.000 kr. til hver landsby, og mere præcis kan jeg ikke blive, da jeg jo ikke ved hvilke områder af Danmark, der er dækket af ordningen.
En anden måde at vurdere beløbsstørrelsen på, kan være at sige, at der bor 1,2 millioner mennesker i det åbne land og uden for bysamfund med over 1000 indbyggere. Ligeligt fordelt bliver der så 125 kr. til hver person.
SBI har for et par år siden vurderet, at der findes 10.000 såkaldt 'dårlige boliger' i landets yderområder. Ligeligt fordelt bliver der så 15.000 kr. til hvert hus, og det er ikke meget. Pointen er imidlertid, at tallet 10.000 er fortsigtigt sat, ikke omfatter overflødiggjorte, dårlige landbrugsdriftsbygninger, som der er ca. 65.000.000 kvadratmeter af, og at der også findes tusindvis af dårlige boliger i landsbyerne og det åbne land i Danmarks vækstregioner.
Rod og bilvrag
Vi har i øjeblikket ingen tal for alle de tilfælde, hvor huset måske er ikke er 'dårligt', men hvor rod, bilvrag, skidt og skrammel skæmmer udenomsarealerne til huse i landsbyerne og ensomt beliggende boliger uden for landsbyerne, og ikke mindst omkring utroligt mange især nedlagte landbrugsejendomme.
Sammenfattende vil jeg derfor karakterisere økonomiaftalen som et positivt og nødvendigt, men langt fra tilstrækkeligt initiativ, og jeg spekulerer på, om politikerne i virkeligheden ikke kender problemernes omfang og udbredelses i Danmark.
Lektor, Arkitekt MAA. Landsbyforsker Jørgen Møller
Aalborg Universitet, Institut 20.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
