Forslag til tidssvarende løsninger på hyperstress

Af Paul Hegedahl

Einar Baldvin Baldursson:
'Hyperstress - essays om moderne arbejdspsykologi';
Forlaget Frydenlund, København 2009.
323 s., hft., noter i forbindelse med teksten,
litt.liste, navneregister, sidenoter.
Kr. 349,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-795-6.

Nogle emner og begreber er reelt en uundgåelig bestanddel af arbejdslivet, og bøger og ny viden om disse diskuteres og omtales derfor ofte her på dknyt.dk. Stress er et stort problem i hverdagen og griber ind i både privat- og arbejdsliv. Ikke mindst på grund af det stadige krav om 'omstillingsparathed' - uden der altid er en klar forståelse af, hvad denne 'omstillingsparathed' egentlig er for en størrelse.

Der er efterhånden meget seriøst arbejde og forskning i, hvordan man skal håndtere den stress, der opstår på grund af de ændrede arbejdsvilkår - og de ændrede samfundsforhold. Både international og dansk forskning giver gode resultater, når det gælder om dels at få større indsigt i stress dels at finde nye metoder til at bekæmpe stress.

Det moderne samfunds udfordringer
I 'Hyperstress - essays om moderne arbejdspsykologi' forslår lektor i arbejds- og organisationspsykologi cand.psych. Einar Baldvin Baldursson, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, en ny, fremadrettet forståelse af, hvordan det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og konstruktiv måde. Samtidig beskrives eksempler på arbejdet med denne tankegang i praksis.

Ifølge Einar Baldursson gennemlever vi i øjeblikket et af de stærkeste skift i arbejdsmarkedets historie. Et skift, som burde give arbejdsglæde og stor tilfredshed. Videnssamfundet har nemlig givet os alt det, som industrisamfundet blev kritiseret for at tage fra os: Fleksibilitet, indflydelse samt spændende og selvstændige arbejdsopgaver. Problemet er bare - ifølge forfatteren - at vi har overset, at arbejdet nu kræver noget helt andet af os end dengang, alt var lagt i systemer og styret af et ur.

Nu er det ikke blot vores fysiske tilstedeværelse i et givet tidsrum, vi stiller til rådighed, men derimod vores personlige ressourcer i form af engagement, motivation, kreativitet, hukommelse og opmærksomhed. Og her ligger kimen til den belastning, som især mange videnmedarbejdere føler sig tynget af, mener han: 'Fælles for de personlige ressourcer, som vi nu investerer i vores arbejde, er, at de hos den enkelte fornyes langsomt, men forbruges hurtigt.'

Formålet med 'Hyperstress' er, siger forfatteren, at vise, hvordan det moderne arbejde sætter en dagsorden, der omfatter nye reaktioner og psykiske problemer og give en bedre og bredere forståelse af denne kendsgerning. Stress er et stort problem i vores moderne hverdag med det moderne arbejdsliv, der konstant kræver omstillingsparathed. Alligevel forsøger vi at finde 'gamle' og traditionelle løsninger på, hvordan vi skal bekæmpe stress. Denne bog forslår i stedet, at vi finder en ny, fremadrettet forståelse af, hvordan det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og bæredygtig måde.

Hvad er hyperstress?
Einar B. Baldursson anvender signalementet 'hyperstress' for at understrege, at moderne stress fremtræder på en ny, mere omfattende, mere omsiggribende og belastende måde end tidligere set. 'Samtidig', siger han, 'angiver betegnelsen, at stress nu forekommer i sammenhænge karakteriseret ved øget kompleksitet og dermed også mindre overskuelighed og gennemskuelighed end tidligere. Sidst men ikke mindst angiver betegnelsen, at den forudgående periodes opdeling af livet i adskilte 'kasser' med hver sin udfordring er afløst af det hele liv. Man kan ikke værne om sit privatliv i en verden, hvor grundlæggende personlige egenskaber er en central arbejdsresource.'

Bogens indhold
Bogens første del er skrevet med henblik på at kunne læses selvstændigt. Ifølge Einar B. Baldursson henvender denne del af bogen sig til alle, der interesserer sig for det moderne arbejdsmiljø og den forebyggende indsats. I denne delkombineres en række teoretiske forståelser og case-beskrivelser fra praksis med fokus på psykiske reaktioner på krav og belastninger i arbejdet. Det er forløb, som er typiske for det moderne arbejde.

I bogens anden del diskuteres, hvilke forståelser vi kan trække på fremover. Forfatterens mål med denne del af bogen er især at henvende sig til de, der ønsker en mere uddybende diskussion om det moderne arbejde som et teoretisk og videnskabeligt anliggende.

Forord

I. Del: Billeder
Den aktuelle fase i modernitetsudviklingen

Stress i det vidensbaserede arbejde

Behandling: nyttesløs eller virksom og farlig

Selvet i klemme

Den helt normale sundhedsskadelige organisation

Den 'skrøbelige' identitet

Når 'tanken' er tom

Udbrændt eller 'udbrændt' - det er spørgsmålet

Stress gør den kloge dum

Ledelse og den engagerede medarbejder

Angst æder sjæle op

II. Del: Fortolkningen
Arbejdspsykologien og 'moderniteten'

Specifikke krav og reaktioner - en ny dagsorden?

Stress som 'normalpsykologi'

Vidensproblemet

Nye reaktionsformer - teoriens rolle

For en kritisk a-normativ arbejdspsykologi

Er der brug for arbejdsmiljøpsykologi?

Stress: nødvendigt men problematisk bud på kritisk arbejdspsykologi

Selv, evolution og psykologisk dysfunktion

Sindssygdom og normalpsykologi

Udredning, diagnostik og behandling

Diagnostikken - udfordringer og mysterier

Litteratur

Navneindex.

På vej mod en ny samfundsorden
Det understreges i bogen, at vi fortsat befinder os i et vadested mellem det forudgående industrisamfund og det gryende globaliserede videnssamfund samt at - selv om bogens formål er at forstå og forholde sig til de nye udfordringer, afspejler den også, at der er tale om en igangværende udvikling og fortsatte forandringer. Det lyder helt plausibelt og betyder jo så også, at alle interesserede og engagerede stadig har mulighed for at være med til at påvirke og præge den videre udvikling i stedet for viljeløst at drive med. Forfatteren siger: 'Vi vil gennem det næste årti se, at den nye samfundsorden sætter sig mere fuldstændig igennem. Der vil sikkert i den sammenhæng være brug for at genvurdere de psykologiske problemstillinger, vi som menneskeligt fællesskab skal forvalte med indsigt og viden.'

Identifikationen med arbejdet, jobbet, professionen er ikke blevet mindre med overgangen til videnssamfundet. Ikke mindst på grund af den moderne informationsteknologi der gør det muligt for den enkelte hele tiden 'at være på' og - efter anmelderens mening på en måde, som psykologer måske kan forklare, får os til at føle forpligtet til at være det. I bl.a. 'Ny Viden' fra Syddansk Universitet nr. 12. december 2009, s. 8-9, beskriver adjunkt, cand.ling.merc. Anette Grønning, ph.d., Institut for Litteratur, Kultur og Medier, hvordan vi er slaver af indbakken i e-mail - og det er jo kun en af mulighederne i fremtidens It-baserede samfund.

Den brede sammenhæng
Som forfatteren siger, er hyperstress et mere omfattende, mere omsiggribende fænomen end tidligere, og at det derfor handler om at se på det hele liv - at sætte privatlivet sammen med arbejdslivet: 'Det vi har brug for er en bedre og mere sammenhængende forståelse af det bæredygtige liv. Hvis livet i og udenfor arbejdet nu udgør en uopdelelig helhed, kan man ikke længere ud fra arbejdets standpunkt ignorere det øvrige livs betydning. På den måde er arbejdets psykologi blevet til livets psykologi.'

Det synes tydeligt, at livets psykologi ej heller kun er opdelt i kasserne arbejdsliv og privatliv, men at hele det komplicerede samfund med klimaproblematikken, ufred på mange måder og en efterhånden temmelig uforudsigelig økonomisk udvikling øver sin indflydelse på stort set alle mennesker.

På trods af, at vi i dagens samfund tydeligt er konfronteret med hyperstress, søger psykologer og arbejdslivsforskere ofte tilbage til industrisamfundet og det, der var, for at løse aktuelle problemer. Med sin indgående drøftelse af bl.a., normalitetsbegrebet og af hvordan man skal definere videnarbejde, og hvad der i dag skal forstås som 'sygdom', nemlig som et særligt udtryk for almene samfundsmæssige omstændigheder, anviser Einar B. Baldursson nye veje til en udvidet faglig dialog og dermed tidssvarende problemløsninger.

På et helt uvidenskabeligt grundlag forekommer det interessant at læse 'Hyperstress - essays om moderne arbejdspsykologi' i sammenhæng med de her på dknyt.dk tidligere anmeldte bøger: Mogens Pahuus: 'Litteratur og billedkunst - i et livsfilosofisk perspektiv', Aalborg Universitetsforlag 2009 og
Stine Reintoft, Lene Flensborg og Thomas Gedde Højland: 'Positiv psykologi på arbejde', Børsens Forlag 2009, som også ser menneskelivet i et bredt sammenhængende perspektiv.

Når det f.eks. gælder kunstens rolle, kan det underbygges af, at Einar B. Baldursson mener, at de kreative evner, vi som mennesker har brug for, kommer fra, at vi giver os tid og mulighed for at beskæftige os med noget, der får os til at undres eller forundres.

Supplerende links
28/09/09 Praktisk stresshåndtering på arbejdspladsen
Anmeldelse af Marianne Boje Andersen:
'Stresshåndtering på arbejdspladsen'; Frydenlund, København 2009

Link til anmeldelse af Mogens Pahuus: 'Litteratur og billedkunst - i et livsfilosofisk perspektiv', Aalborg Universitetsforlag 2009

Link til anmeldelse af Stine Reintoft, Lene Flensborg og Thomas Gedde Højland: 'Positiv psykologi på arbejde', Børsens Forlag 2009

29/12/2009 Meget mere end sikkerhed
Anmeldelse af Mogens Tolstrup (faglig redaktør): 'Arbejdsmiljø i kommuner og regioner 2010';
Parternes uddannelses-fællesskab, Århus 2009

http://arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Nyhedsbrevoversigt.aspx

http://vfa.nyhedsbrev.peytz.dk/v.php?newsletterId=1000013656&userId=1003598746&cs=98594200

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=Videncenter+for+arbejdsmilj%C3%B8+&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=lr%3Dlang_da&aq=f&oq=&rlz=1W1ADBF_da