
Dorrit West er dermed fra i dag, onsdag 28. februar, fritaget fra tjeneste. Afskedigelsen kommer efter TV2-udsendelsen ?Er du åndsvag?, der blev vist den 13. februar. I udsendelsen indgår skjulte optagelser, hvor medarbejderne i hus 17 på Strandvænget er mere optaget af at drikke kaffe, se fjernsyn og snakke privat end de er optaget af at tage sig af de udviklingshæmmede beboere.
Region Syddanmark indledte i sidste uge afskedigelsessager mod de fire medarbejdere på Strandvænget, som optræder på de skjulte optagelser.
- Vi har ikke længere tillid til, at Dorrit West kan løfte opgaven med at gøre Strandvænget til et godt sted at bo for de udviklingshæmmede, siger regionsrådsformand Carl Holst (V) i en pressemeddelelse.
Leder uenig
Lederen af institutionen, Dorrit West, oplyser selv i en pressemeddelelse, at hun fratræder med øjeblikkelig virkning:
- At Region Syddanmark ønsker en afskedigelse betyder, at de ikke længere har tillid til Strandvængets udviklingsplan under min ledelse. Jeg er ikke enig i, at den plan, som jeg sammen med mange ildsjæle og engagerede medarbejdere har arbejdet med de sidste to år, ikke er den rigtige for Strandvænget. Jeg er ikke enig i, at jeg ikke har den fornødne opbakning til at kunne føre den videre, skriver hun.
To nye ledere konstitueret
Der er ikke planer om, at andre i Strandvængets ledelse skal afskediges og der er allerede fundet to konstituerede ledere.
- Vi mener der skal nye kræfter til at løfte opgaven og styrker stedets ledelse ved i dag at konstituere to erfarne ledere, som vi låner fra to institutioner i Vejle-området, siger Carl Holst.
Den ene nye er Carsten H. Lund, som bliver forstander. Han er pædagog og desuden leder med mange års erfaring som forstander - senest for et socialt botilbud.
Den anden nye leder er Litha Tiufkær, der bliver placeret på linie med Strandvængets nuværende souschef Lene Horndrup. Litha Tiufkær er i dag forstander på et bosted og har været i ledelse i mere end 10 år.
Regionen har nu nedsat en arbejdsgruppe med eksperter fra regionen, institutionerne og uddannelsessteder, som inden udgangen af marts skal fremlægge en plan for, hvordan regionen udvikler tilsyn og den pædagogiske indsats i regionens tilbud til voksne udviklingshæmmede.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.