Vollsmose i Odense nævnes som skrækeksempel på integration og byudvikling. Det er forkert, skriver stadsdirektør
Det passer ikke, når landets socialminister siger, at der på "10 år er puttet 750 millioner kroner i Vollsmose, og det har ikke løst problemerne."
Odense Kommune har derimod sat en proces i gang, som langsomt er ved at give resultater i bydelen.
Det skriver stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune, i en pressemeddelelse, som tilbageviser de kritikere, der bruger Vollsmose som et eksempel på mislykket integration og byudvikling.
Blandt andet er socialminister Eva Kjer Hansen (V) i flere medier citeret for følgende:
- På 10 år er der puttet 750 millioner kroner i Vollsmose, og det har ikke løst problemerne. Derimod ser det ud til, som om det virker, der hvor man har lavet en helhedsplan for at løfte et område ? eksempelvis Avedøre Stationsby.
Stadsdirektøren skriver, at Odense Byråd for fem år siden vedtog en samlet helhedsplan, der ét år senere blev udvidet med en kvarterløftplan. Her er den samlede disponering af midler over en 10-årig periode på 560 millioner kroner.
- Helhedsplanen har ikke fjernet alle problemer i Vollsmose og udviklingen er gået anderledes end ventet. Der er ikke kommet flere danskere, men færre i løbet af de sidste fire år.
- Men samtidig har det vist sig, at det er muligt at skabe en let økonomisk fremgang i bydelen, at få godt 1100 personer væk fra kontanthjælpen og i selvforsørgelse.
- Også kriminaliteten er der kommet styr på. Nærpolitiet i Vollsmose er blevet styrket væsentligt.
- Det billede, der fremstilles i den aktuelle debat af en ghetto i krise med ?hærgende bander? ligger altså langt fra den virkelighed bydelen afspejler i dag, skriver Jørgen Clausen.
Boligselskabernes Landsforening har netop meldt ud, at de vil investere 8 milliarder kroner over en 5-årig periode boligafdelinger i Danmark, der er præget af sociale problemer. I Vollsmose har Boligselskaberne allerede investeret store beløb i at forskønne bydelen.
lg
Odense Kommune har derimod sat en proces i gang, som langsomt er ved at give resultater i bydelen.
Det skriver stadsdirektør Jørgen Clausen, Odense Kommune, i en pressemeddelelse, som tilbageviser de kritikere, der bruger Vollsmose som et eksempel på mislykket integration og byudvikling.
Blandt andet er socialminister Eva Kjer Hansen (V) i flere medier citeret for følgende:
- På 10 år er der puttet 750 millioner kroner i Vollsmose, og det har ikke løst problemerne. Derimod ser det ud til, som om det virker, der hvor man har lavet en helhedsplan for at løfte et område ? eksempelvis Avedøre Stationsby.
Stadsdirektøren skriver, at Odense Byråd for fem år siden vedtog en samlet helhedsplan, der ét år senere blev udvidet med en kvarterløftplan. Her er den samlede disponering af midler over en 10-årig periode på 560 millioner kroner.
- Helhedsplanen har ikke fjernet alle problemer i Vollsmose og udviklingen er gået anderledes end ventet. Der er ikke kommet flere danskere, men færre i løbet af de sidste fire år.
- Men samtidig har det vist sig, at det er muligt at skabe en let økonomisk fremgang i bydelen, at få godt 1100 personer væk fra kontanthjælpen og i selvforsørgelse.
- Også kriminaliteten er der kommet styr på. Nærpolitiet i Vollsmose er blevet styrket væsentligt.
- Det billede, der fremstilles i den aktuelle debat af en ghetto i krise med ?hærgende bander? ligger altså langt fra den virkelighed bydelen afspejler i dag, skriver Jørgen Clausen.
Boligselskabernes Landsforening har netop meldt ud, at de vil investere 8 milliarder kroner over en 5-årig periode boligafdelinger i Danmark, der er præget af sociale problemer. I Vollsmose har Boligselskaberne allerede investeret store beløb i at forskønne bydelen.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
