Fra bandekrig til omtanke

KØBENHAVN: Nu hvor bandekrigen har lagt sig en smule, er det tid til omtanke. Københavns Kommunes del i løsningen af bandekrigen er hovedsageligt at sørge for, at unge – både indvandrere og etnisk danske – ikke bliver rekrutteret til banderne. Det er nogenlunde det samme som at sørge for at holde dem ude af kriminalitet, og hvordan gør vi så det?

Hidtil har alle politikere fra højre til venstre skreget på flere gadeplansmedarbejdere og mere politi. Det er udmærket. Men måske også ret fantasiløst, for når hovedstaden har et problem med kriminelle unge, så er det ikke sikkert, at mere af det samme er svaret. Der er allerede mange gadeplansmedarbejdere, og SSP melder, at de faktisk ikke behøver flere til at patruljere gaderne. Og politiindsatsen, jo, den ser jeg gerne forøges, men det er statens opgave.

Løsning for dem på kanten
I stedet skulle vi i højere grad vende hovedet mod kultur- og fritidsaktiviteter. For var det ikke bedre, at skabe fodboldklubber, karateklubber, teatertilbud, musikaktiviteter og så videre på Nørrebro – i stedet for blot at gå og snakke med de unge på gaderne. De unge skal trækkes ind i aktiviteter, som giver dem identitet og et fast tilhørsforhold til voksne rollemodeller. Det er ikke en løsning for de unge, som allerede er forhærdede kriminelle, men for de mange søgende unge, som ligger på kanten.

Masser af undersøgelser viser, at det, der virkelig kan ændre en truet ungs løbebane, er en voksen, som den unge ser op til og lytter til. Disse voksne kan børnene og de unge komme tæt på, hvis vi tænker kreativt omkring kultur- og fritidstilbud.

Jeg tænker eksempelvis på fodboldklubben B.93.s tilbud om at lave en fodboldklub på Nørrebro, hvis kommunen vil være med til at etablere en fodboldbane i Hans Tausens Parken. Det er jo en fremragende ide. Fodbold er nok den sport, som flest unge drenge er fascineret af, og en fodboldklub med nogle dedikerede trænere af den rette støbning kan redde fremtiden for mange unge.

Ubetalelig indsats
Deres indsats er ubetalelig, og jeg vil kæmpe hårdt for den fodboldbane. Jeg har indkaldt kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam til møde om sagen, så vi forhåbentlig kan komme i gang med at realisere tilbuddet i en ruf – det er nu der skal rykkes.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, at dialog er vejen til bedre integration og til inklusion af blandt andet de unge, der føler sig trådt på og ekskluderet af samfundet. Derfor er jeg glad for, at dette er ugen, hvor Muslimernes Fællesråd og Mosaisk Troessamfund sammen med Københavns Kommune pryder Københavns busstandere med teksten: ’Antisemitisme og islamofobi – Ikke i vores by!’.

Det er endnu et signal om, at vi kan skabe fredelig sameksistens gennem dialog og accept af hinandens kultur og tro. Hvis jøder og muslimer kan gå sammen om denne plakatkampagne i anledning af FNs antiracismedag den 21. marts – så kan alle i Danmark leve og tale fredeligt sammen. Jeg vil gerne sige tak til de to organisationer for denne enestående demonstration af mod, overskud og respekt – plakaterne vil rage op som fredsstøtter i hele denne uge.