VIBORG: I Viborg Kommune er beredskabsarbejdet gennem de seneste år blevet løftet til et mere professionelt organiseret arbejde på tværs af hele kommunen.
Det fortæller Hanne Jansfort, der er chef for Personale og Organisation i Viborg Kommune og ansvarlig for den tværgående beredskabskoordinering, til DK Nyt.
- Hvis jeg ser otte til ti år tilbage, var beredskabsplaner noget, vi lavede, fordi vi skulle. Der var ikke rigtig nogen, der havde det inde under huden. Men så i 2020 kom corona, og vi fik planerne op af skuffen, siger hun.
Siden har et ændret trusselsbillede og nye nationale anbefalinger betydet, at arbejdet med beredskabet fylder mere i kommunen.
- Det har simpelthen professionaliseret vores arbejde med beredskabsplanerne, siger Hanne Jansfort.
Direkte reference til direktionen
I Viborg er beredskabsarbejdet organiseret efter sektoransvarsprincippet. Det betyder, at de enkelte direktørområder og fagområder selv har ansvar for at vedligeholde deres delplaner og indsatsplaner.
Men kommunen har samtidig styrket den tværgående koordinering. Viborg har i flere år haft en tværgående beredskabsgruppe, som Hanne Jansfort er formand for.
I 2025 er organiseringen blevet yderligere skærpet med en styregruppe, hvor der sidder en chefansvarlig for hvert område. Styregruppen har direkte reference til direktionen.
- Det primære fokus har været, at vi har en direktion, der bakker fuldt op om en styrket intern organisering. Det har løftet arbejdet meget, siger Hanne Jansfort.
Samtidig arbejder kommunen på at styrke funktionen som tværgående beredskabskoordinator på sigt.
Ifølge Hanne Jansfort er det blevet en nøgleposition, fordi der både kommer flere anbefalinger fra KL, mere vidensdeling mellem kommuner og et større behov for at binde kommunens planer sammen.
Forsyningssikkerhed kræver nye planer
Et af de områder, der har ændret kommunens beredskabsarbejde, er forsyningssikkerhed. Det nye nationale risikobillede og KL’s anbefalinger har ifølge Hanne Jansfort gjort det nødvendigt at tænke nye scenarier ind i alle kommunens indsatsplaner.
- Det er helt nyt, at der peges på et nationalt risikobillede, hvor forsyningssikkerheden ser anderledes ud. Og det skal indarbejdes i alle planer, siger hun.
Det handler blandt andet om strømsvigt, vandforsyning og kommunens evne til at opretholde kritisk drift. Derfor er teknik- og miljøområdet blevet en vigtig del af koordineringen, fordi området har overblik over blandt andet vandforsyning.
Kommunen er også begyndt at styrke dialogen med forsyningsvirksomheder og lokale energianlæg.
Kommunikation uden internet
Selvom det store arbejde med revision af beredskabsplanerne fandt sted i 2025, er der stadig centrale opgaver i gang. En af dem handler om kommunikation til borgerne.
For Viborg Kommune er det en særlig udfordring, fordi kommunen geografisk er landets næststørste.
- Hvis nettet går ned, hvordan kommunikerer vi så til borgerne? Det er noget af det, vi arbejder med lige nu, siger Hanne Jansfort.
Kommunen arbejder med forskellige scenarier, herunder mere analoge løsninger som stadig er i startfasen, og der er derfor ikke nogen konkrete tiltag endnu.
Men kommunen kigger blandt andet mod landdistrikterne og de små lokalsamfund, som kan blive vigtige i en krisesituation.
- Der er mange små samfund, og der er rigtig stor frivillighed derude. Der er lokalsamfund, hvor man ofte har en naturlig lyst til at skabe noget og hjælpe hinanden, siger Hanne Jansfort.
Kommunens landdistriktsudvalg holder i efteråret en konference, hvor den tværgående beredskabsgruppe skal fortælle om, hvordan Viborg Kommune arbejder med beredskab.
Derudover er kommunen i dialog med Røde Kors om, hvordan frivillige kræfter kan understøtte kommunens beredskab.
- Hele frivillighedsdagsordenen kommer til at fylde meget mere i beredskabet, hvor vi skal engagere flere, der kan hjælpe os og hjælpe hinanden, siger Hanne Jansfort.
Planer kan ikke løse alt
Selvom Viborg Kommune har styrket organiseringen og arbejdet mere systematisk med beredskab, understreger Hanne Jansfort, at kommunen ikke kan planlægge sig ud af alle tænkelige kriser.
Derfor arbejder kommunen med rollebaseret krisestyring. Det betyder, at det er afgørende, at organisationen ved, hvilke roller der skal træde i kraft, og hvilket ansvar de forskellige dele af kommunen har under en krise.
- Vi kan ikke beskrive os ud af alt. Men vi ved, hvilke roller vi skal indtage, og hvilket ansvar vi har, siger hun.
Samtidig er kommunen blevet mere trænet i hurtigt at etablere krisestab og handle på flere niveauer.
- Det er helt aktuelt og afgørende vigtigt, at vi har nogle planer for, hvordan vi løser kritisk drift, hvis der opstår en krise, siger Hanne Jansfort.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
