En jury har udvalgt "Kandidaterne til kommunalvalget 2025" som én af fire nominerede til Folkemødets Dialogpris 2026, som uddeles af Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Folkemødet og DR. Det skriver DR.
"Det kræver mod, kræfter og energi at stille sig frem, føre valgkamp og indgå i en til tider hård debattone. Kandidaterne har taget ansvar for demokratiet ved at stille op og engagere sig i dialogen med borgerne – ofte under pres og med stor personlig investering. I år har der været særligt fokus på det pres, som kandidaterne har været under, både i den offentlige debat og på sociale medier. Alligevel har mere end 9.000 kandidater valgt at stå fast og bidrage til en levende demokratisk samtale. Det fortjener anerkendelse," lyder begrundelsen.
De andre nominerede er Det Danske Spejderkorps' projekt Demokratisk Selvtillid, Skolevalget 2026 og Nina Palesa Bonde. Vinderen afsløres cirka tre uger inden Folkemødet, som finder sted 11.-13. juni.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











