DEBAT: Aflyste timer, for store hold og mindre timeantal. Forringelser på velfærdsuddannelser skyldes beskåret finanslov, påpeger Nanna Westerby (SF)
Ny rapport om velfærdsuddannelserne får SF til at råbe vagt i gevær over de elendige forhold.
Rapporten 'Professionsbacheloruddannelserne - de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre' viser, at velfærdsuddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagoguddannelsen har særdeles svært ved at fastholde de studerende - over en tredjedel af de studerende har overvejet at stoppe uddannelsen, på grund af for lidt kontakt til underviserne samt dårlig sammenhæng mellem teori og praksis .
- Der er al mulig grund til at Bertel Haarder vågner op og indser alvoren. Vi ved, at vi kommer til at mangle lærere, sygeplejersker, socialrådgivere i de kommende år. Og så nytter det altså ikke noget, at et stort antal elever på disse uddannelser oplever ringe vilkår med for lidt lærerkontakt og mange aflyste timer.
- Sidste år oplevede professionshøjskolerne store nedskæringer på finansloven. Det er jo uholdbart. Undervisningsministeren må og skal til at prioritere velfærdsuddannelserne - ikke mindst økonomisk, siger SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.
- SF har længe kritiseret forholdene på landets professionshøjskoler. Så sent som i foråret kaldte vi undervisningsministeren i samråd, fordi vi hørte om flere eksempler på aflyste timer, alt for store holdstørrelse og mindre timeantal. Alligevel gør regeringen intet for at forbedre forholdene, siger en skuffet Nanna Westerby, der henviser til talrige eksempler på forringelser af velfærdsuddannelserne:
* På Roskilde Sygeplejeskole har en del af eleverne aldrig haft faget psykologi. Læreren var nemlig langtidssygemeldt, og der var ikke råd til en vikar.
* På Odense Socialpædagogiske Seminarium blev al undervisning aflyst i hele marts måned.
* På Jydsk Pædagogseminarium var et stamhold for 10 år siden på 24 studerende, og de havde 5200 timer fordelt på 3½ år. I dag er de 28 elever i en stamklasse, og timetallet er nu reduceret til 4200 timer over de 3½ år.
* På Sygeplejeskolen i Århus har man for nylig besluttet at slække på kravene til hvor mange timer, der skal til, for at udløse ECTS-point - timeantallet er derfor nedsat i alle fag.
- Det kan ikke undre ministeren, at de studerende påpeger fejl og mangler ved uddannelsernes kvalitet. Professionshøjskolernes økonomi har skrantet i årevis. Både undervisere, studerende og rektorer kalder den for 'udsultet. Også ifølge Undervisningsministeriets egne tal har selve uddannelsesaktiviteten på professionshøjskolerne fået færre penge med dette års finanslov. Ministeren må nu erkende, at regeringens spareiver har haft store - og fatale - konsekvenser for kvaliteten af velfærdsuddannelserne!
- I stedet for desperate lappeløsninger må ministeren derfor på banen og for alvor begynde at prioritere disse uddannelser, da det haster som aldrig før, slutter Nanna Westerby.
Rapporten 'Professionsbacheloruddannelserne - de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre' viser, at velfærdsuddannelser som sygeplejerske, lærer og pædagoguddannelsen har særdeles svært ved at fastholde de studerende - over en tredjedel af de studerende har overvejet at stoppe uddannelsen, på grund af for lidt kontakt til underviserne samt dårlig sammenhæng mellem teori og praksis .
- Der er al mulig grund til at Bertel Haarder vågner op og indser alvoren. Vi ved, at vi kommer til at mangle lærere, sygeplejersker, socialrådgivere i de kommende år. Og så nytter det altså ikke noget, at et stort antal elever på disse uddannelser oplever ringe vilkår med for lidt lærerkontakt og mange aflyste timer.
- Sidste år oplevede professionshøjskolerne store nedskæringer på finansloven. Det er jo uholdbart. Undervisningsministeren må og skal til at prioritere velfærdsuddannelserne - ikke mindst økonomisk, siger SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby.
- SF har længe kritiseret forholdene på landets professionshøjskoler. Så sent som i foråret kaldte vi undervisningsministeren i samråd, fordi vi hørte om flere eksempler på aflyste timer, alt for store holdstørrelse og mindre timeantal. Alligevel gør regeringen intet for at forbedre forholdene, siger en skuffet Nanna Westerby, der henviser til talrige eksempler på forringelser af velfærdsuddannelserne:
* På Roskilde Sygeplejeskole har en del af eleverne aldrig haft faget psykologi. Læreren var nemlig langtidssygemeldt, og der var ikke råd til en vikar.
* På Odense Socialpædagogiske Seminarium blev al undervisning aflyst i hele marts måned.
* På Jydsk Pædagogseminarium var et stamhold for 10 år siden på 24 studerende, og de havde 5200 timer fordelt på 3½ år. I dag er de 28 elever i en stamklasse, og timetallet er nu reduceret til 4200 timer over de 3½ år.
* På Sygeplejeskolen i Århus har man for nylig besluttet at slække på kravene til hvor mange timer, der skal til, for at udløse ECTS-point - timeantallet er derfor nedsat i alle fag.
- Det kan ikke undre ministeren, at de studerende påpeger fejl og mangler ved uddannelsernes kvalitet. Professionshøjskolernes økonomi har skrantet i årevis. Både undervisere, studerende og rektorer kalder den for 'udsultet. Også ifølge Undervisningsministeriets egne tal har selve uddannelsesaktiviteten på professionshøjskolerne fået færre penge med dette års finanslov. Ministeren må nu erkende, at regeringens spareiver har haft store - og fatale - konsekvenser for kvaliteten af velfærdsuddannelserne!
- I stedet for desperate lappeløsninger må ministeren derfor på banen og for alvor begynde at prioritere disse uddannelser, da det haster som aldrig før, slutter Nanna Westerby.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
