FREDENSBORG: Selv for en så solid økonomi, som Fredensborg i snart mange år har kunnet præstere, er tidernes almindelige usikkerhed med corona-efterslæb, Ukrainekrig og forsyningskrise for stor en mundfuld at sluge uden besparelser. Denne gang har budgetaftalen ikke kunnet friholdes for besparelser og øget brugerbetaling.
Tilpasningerne af driften er ifølge aftaleteksten foretaget "på den mest nænsomme måde og med et særligt fokus på velfærden på de tre kerneområder børn, skole og ældre', som endda tilgodeses med i alt 30 mio kr. mere i 2023 end i år og dermed følger med demografien opad. I stedet må borgerservice, administration og politisk støtte holde for med 10 mio. kr., og udgifterne til beskæftigelsesområdet ventes at falde med 40 mio. kr.
De økonomiske vilkår tillader desuden, at kommunen afvikler sin resterende gæld i 2023 og fra 2024 indfrier et gammelt løfte om at udfase dækningsafgiften for erhvervsejendomme med et promillepoint pr. år, indtil den er helt væk i 2030.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, De Radikale, SF, Nye Borgerlige og Fredensborg Socialkonservative, i alt 26, mens Enhedslisten med et enkelt byrådsmedlem står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådet 26. september.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.