dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FTF vil lukkedagene til livs

Daginstitutionernes lukkedage forhindrer folk i at skabe sammenhæng mellem deres arbejds- og familieliv, mener FTF
21. JUN 2006 10.38
Når FTF sender forslag til regeringens nye arbejdslivskommission, lyder et af forlagene på en afskaffelse af de lukkedage i daginstitutioner, der breder sig rundt om i kommunerne.
Daginstitutioner, der holder åbent, når forældrene er på arbejde, er noget af det, der skal til for at skabe bedre balance mellem familie- og arbejdsliv, mener FTF.

- At institutionerne holder lukket på grund af sparehensyn mange dage i løbet af året, er ikke rimeligt for forældrene, der i forvejen er hårdt spændt for. Daginstitutionerne er meget vigtige for, at forældrene kan kombinere deres arbejds- og familieliv på en måde, der tilgodeser forældre og børn i hverdagen, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

En ny rundringning foretaget for Resonans af analysebureauet Catinét viser, at 66 procent af institutionerne har indført lukkedage indenfor de sidste fem år.

Positiv modtagelse
Både Lisbeth Pedersen, afdelingschef på Socialforskningsinstituttet, og børnepsykolog og daginstitutionskonsulent Margrethe Brun Hansen, der begge er medlemmer af regeringens arbejdslivskommission, er positivt indstillede overfor FTF-forslaget om at afskaffe lukkedagene. Arbejdslivskommissionen skal inden årsskiftet komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan skabe bedre balance mellem familie- og arbejdslivet.

- Daginstitutionernes åbningtider og spørgsmålet om lukkedage kan jeg godt forestille mig, bliver noget af det, vi kommer med anbefalinger omkring, siger Lisbeth Pedersen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ftf-vil-lukkedagene-til-livs

GDPR