Bemærk artikel 13.juni 2018: Tal for støjplagede boliger er forkerte
Statens veje påfører et stærkt stigende antal borgere i Jylland støjplager over den vejledende støjgrænse på 58 decibel. I løbet af fem år er antallet af støjplagede boliger steget 50 pct. fra godt 36.000 i 2012 til knap 55.000 i 2017, skriver Jyllands-Posten.
Det viser en ny støjrapport fra Vejdirektoratet, som får flere jyske borgmestre til at kritisere staten for ikke at gøre nok for at afhjælpe støjgenerne.
- Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave støjbekæmpelse ved motorvejen, siger Randers-borgmester Torben Hansen (S) til Jyllands-Posten.
Lasse Olsen, miljø- og energirådmand i Aalborg (EL), hæfter sig ved, at Vejdirektoratet ifølge sin støjhandlingsplan for 2018-23 ikke har planer om at begrænse vejstøjen flere steder i kommunen:
- Det er hamrende utilfredsstillende, for støjen giver borgerne gener og helbredsproblemer, siger han med henvisning til verdenssundhedsorganisationen WHO, der har fastslået, at trafikstøj bl.a. kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk og forøget risiko for hjertekarsygdomme.
Det samlede antal støjplagede boliger på landsplan er faldet fra 120.000 i 2012 til 106.000 i 2017. Faldet dækker over, at der sammenlignet med for fem år siden er markant færre støjplagede boliger i hovedstadsområdet, men flere i Jylland.
Øget hastighed og flere biler på vejene er faktorer, som øger støjen, mens etablering af støjreducerende virkemidler som støjskærme, støjvolde og støjreducerende asfalt trækker den modsatte vej.
Trafikminister Ole Birk Olesen (LA) skriver i en mail til Jyllands-Posten, at han er opmærksom på, at 'vejstøj er et væsentligt samfundsproblem, som desværre påvirker mange mennesker langs vejene', men at råderummet for offentlige investeringer i disse år er begrænset, og at mulighederne for at sætte nye projekter i gang derfor er indskrænket.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.