I første kvartal i år blev over 16.000 genoptræningsplaner sat i værk, og det betyder ekstraudgifter på flere hundrede mio. kr.
14. MAJ 2007 6.46
Dobbelt op. Så klart kan væksten i genoptræning af syge og gamle efter kommunalreformen beskrives, når udviklingen tælles i genoptræningsplaner, skriver Jyllands-Posten.
I første kvartal 2007 registrerede Landspatientregistret under Sundhedsstyrelsen 16.334 konkrete planer for at genoptræne mennesker, efter de blev udskrevet fra hospitalet. På årsbasis vil det svare til over 65.000 genoptræningsplaner, og det skal sammenlignes med sidste års 31.250 planer.
- Vi har ingen indvendinger imod, at genoptræningen eksploderer, for det er faktisk en god investering i bedre liv for de mennesker, som det handler om. Men det har udviklet sig til et landspolitisk problem, og vi skal bare have pengene til at betale med,« siger KL-formand Erik Fabrin (V).
Den lodret stigende genoptræning forklares med, at det efter den nye ansvarsfordeling fra den 1. januar er lægerne på sygehusene, som ordinerer genoptræning til patienterne, mens det er kommunerne, der skal tilbyde og betale varen.
- Det gængse princip er, at den, som bestiller musikken, også skal betale. Sådan er det ikke med genoptræningen, for her bestiller lægen på sygehuset uden hensyn til prisen, som kommunerne jo skal betale. Det koster, og det må regeringen være indstillet på at betale, mener Fabrin.
Penge slår ikke til
Med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter sygdom fra amterne og fik en halv mia. kr. med til at betale opgaven. Det slår ikke til, og forud for de økonomiske forhandlinger med regeringen vurderer KL, at der er behov for yderligere 300 mio. kr. De årlige forhandlinger begynder senere på måneden.
Der er også mulighed for genoptræning på sygehuset, mens patienten er indlagt den såkaldt stationære genoptræning og den form for genoptræning falder, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
- Men desværre ikke tilstrækkeligt til, at det kommer i nærheden af at kunne betale ekstraregningen for den almindelige genoptræning, når patienten er kommet hjem, siger Erik Fabrin.
Venter længere
Den fordoblede efterspørgsel på genoptræning i kommunerne smitter også i høj grad af på ventetiderne.
Vilstrup/Synovate har for Ældresagen undersøgt de kommunale ventetider for de mennesker, der står i kø til genoptræning. I en tredjedel af kommunerne er der mere end to ugers ventetid, selv om de faglige anbefalinger lyder, at der skal gang i træningen højst en uges ventetid efter hjemkomsten fra hospitalet.
15 procent af kommunerne har slet ikke overblik over, hvor længe borgerne skal vente, mens godt halvdelen - 55 procent af kommunerne - kan tilbyde genoptræning i løbet af den første uge efter udskrivning fra sygehuset.
I første kvartal 2007 registrerede Landspatientregistret under Sundhedsstyrelsen 16.334 konkrete planer for at genoptræne mennesker, efter de blev udskrevet fra hospitalet. På årsbasis vil det svare til over 65.000 genoptræningsplaner, og det skal sammenlignes med sidste års 31.250 planer.
- Vi har ingen indvendinger imod, at genoptræningen eksploderer, for det er faktisk en god investering i bedre liv for de mennesker, som det handler om. Men det har udviklet sig til et landspolitisk problem, og vi skal bare have pengene til at betale med,« siger KL-formand Erik Fabrin (V).
Den lodret stigende genoptræning forklares med, at det efter den nye ansvarsfordeling fra den 1. januar er lægerne på sygehusene, som ordinerer genoptræning til patienterne, mens det er kommunerne, der skal tilbyde og betale varen.
- Det gængse princip er, at den, som bestiller musikken, også skal betale. Sådan er det ikke med genoptræningen, for her bestiller lægen på sygehuset uden hensyn til prisen, som kommunerne jo skal betale. Det koster, og det må regeringen være indstillet på at betale, mener Fabrin.
Penge slår ikke til
Med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter sygdom fra amterne og fik en halv mia. kr. med til at betale opgaven. Det slår ikke til, og forud for de økonomiske forhandlinger med regeringen vurderer KL, at der er behov for yderligere 300 mio. kr. De årlige forhandlinger begynder senere på måneden.
Der er også mulighed for genoptræning på sygehuset, mens patienten er indlagt den såkaldt stationære genoptræning og den form for genoptræning falder, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
- Men desværre ikke tilstrækkeligt til, at det kommer i nærheden af at kunne betale ekstraregningen for den almindelige genoptræning, når patienten er kommet hjem, siger Erik Fabrin.
Venter længere
Den fordoblede efterspørgsel på genoptræning i kommunerne smitter også i høj grad af på ventetiderne.
Vilstrup/Synovate har for Ældresagen undersøgt de kommunale ventetider for de mennesker, der står i kø til genoptræning. I en tredjedel af kommunerne er der mere end to ugers ventetid, selv om de faglige anbefalinger lyder, at der skal gang i træningen højst en uges ventetid efter hjemkomsten fra hospitalet.
15 procent af kommunerne har slet ikke overblik over, hvor længe borgerne skal vente, mens godt halvdelen - 55 procent af kommunerne - kan tilbyde genoptræning i løbet af den første uge efter udskrivning fra sygehuset.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
