Vestforbrænding og firmaet Innargi har indgået en aftale om at etablere geotermi til fjernvarme. Det oplyser affaldsenergiselskabet, som er ejet af 19 kommuner.
Vestforbrænding er i fuld gang med en omfattende plan for, at 39.000 nye fjernvarmekunder i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal omstiller fra olie- og gasforsyning til fjernvarme.
Planen vil næsten fordoble Vestforbrændings varmeleverancer og gøre netværket til et af de største i Danmark.
Geotermi er en af de nye varmekilder, som Vestforbrænding indarbejder i fremtidens fjernvarme, og som vil øge forsyningssikkerheden. Øvrige nye varmekilder er eks. overskudsvarme fra virksomheder og CO2-fangst.
- Vi får brug for meget mere fjernvarme i fremtiden, og for at fjernvarmen baseres på flere forskellige kilder, fordi det giver en robust forsyning og sikrer forbrugerne stabile og lave priser. Her passer geotermi perfekt ind. Når forbrugerne skifter den individuelle varmekilde ud med fjernvarme, så slipper de også ud af et afhængighedsforhold til prisen på en enkelt energikilde, uanset om det er olie, gas eller el, siger Steen Neuchs Vedel, direktør for Vestforbrænding.
Varme til 10.000 husstande
Anlægget bliver på 26 MW, hvilket svarer til forbruget i 10.000 husstande.
Planen er, at anlægget skal placeres i Lyngby-Taarbæk Kommune, men præcis hvor er ikke besluttet endnu. Vestforbrænding og Innargi er i dialog med kommunen, men der er ikke givet tilladelser eller udpeget en bestemt lokation.
Lige nu gennemføres seismiske undersøgelser af undergrunden, som skal være med til at udpege de mest velegnede steder.
Vestforbrænding har siden 2015 løbende udvidet fjernvarmenettet i Lyngby-Taarbæk. Frem til 2028 vil 3.500 nye kunder blive tilsluttet i kommunen.
Startskud til mere
For Innargi betyder aftalen, at der tages hul på geotermisk produktion fra det geologiske reservoir, der ligger under det meste af Storkøbenhavn.
- De geologiske betingelser for at etablere geotermi til fjernvarme er virkelig gode i det storkøbenhavnske område. Så projektet er forhåbentligt blot det første af flere med Vestforbrænding, der skal rulle meget mere fjernvarme ud. Samtidig får vi gjort mulighederne meget håndgribelige for de andre storkøbenhavnske fjernvarmeselskaber, der også udbygger deres net og overvejer alternativer til biomasse, siger Samir Abboud, der er adm. direktør for Innargi.
Selskabet, som er ejet af A.P. Møller Holding, ATP, NRGi og Sampension, er i forvejen i gang med at udvikle et stort geotermisk anlæg i Aarhus, som ifølge parterne bliver det største i EU. Desuden er selskabet i gang med undersøgelser flere andre steder i landet.
Om geotermi
Geotermi er den varmeenergi, der kommer fra jordens indre. En til tre kilometer nede i Danmarks undergrund er der mange steder 30-80 grader varmt geotermisk vand, som via dybe boringer kan pumpes op til overfladen, hvor varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Når varmen er overført, pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen.
Potentialet for geotermi til fjernvarme er i Danmark meget stort, men realiseringen afhænger af bl.a. de lokale forhold i undergrunden (tilstrækkeligt flow og temperatur). Herudover er det et krav i lovgivningen, at geotermi er konkurrencedygtig med de alternativer, som fjernvarmeselskaberne råder over.
Geotermisk energi er klimavenligt. Når pumperne i de geotermiske anlæg drives af vedvarende energi fra sol eller vind, er geotermi ikke kun CO2-neutral, men udleder heller ingen andre skadelige partikler. Og så er den geotermiske varmekilde altid til rådighed – også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
