
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF har landet en aftale om en indsats mod ghettodannelse. Som umiddelbar bieffekt øges antallet af erklærede ghettoområder fra 22 til 30.
De otte 'nye' ghettoområder er Lundtoftegade, Aldersro, Sjælør Boulevard, Degnegården og Hørgården i Københavns Kommune, Charlotteager i Høje Taastrup Kommune, Korsløkkeparken Øst i Odense Kommune og Langkærparken i Aarhus Kommune.
Aftalen består af flere elementer, hvoraf kriterierne for, hvornår et område er en ghetto, blot er et af dem. Et andet element er, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. inden 2030, fx gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller målrettet nedrivning af boligblokke.
Målsætningen er at afskaffe ghettoer helt senest i 2030. Finansieringen af planen kom på plads tirsdag i en aftale mellem de samme partier plus de Radikale.
- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Aftalen giver ministeren mulighed for at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde. Hvis der er opbakning fra aftalepartierne vel og mærke.
Ritzau+mk
Læs eller download aftalen og faktaark om de nye ghettokriterier.
Fakta
Elementerne i aftalen:
- Andelen af almene familieboliger skal nedbringes til højst 40 pct. inden 2030. Har et område stået på ghettolisten fire år i træk, skal der udarbejdes en udviklingsplan for nedbringelsen, hvis området skal have støtte fra Landsbyggefonden.
- Ghettokriterierne vedrørende uddannelse og kriminalitet justeres. Det har den virkning, at der nu er 30 mod tidligere 22 områder på regeringens ghettoliste.
- Boligorganisationernes øverst myndighed får muligheder for at gennemtvinge indsatser, der kan bekæmpe parallelsamfund.
- Der gøres muligt at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger.
- Det gøres obligatorisk at bruge fleksibel udlejning i udsatte boligområder. Det betyder, at der udlejes efter særlige kriterier, som for eksempel sætter boligsøgende med job foran i køen.
- Kommunerne skal ikke kunne anvise familier på en række overførselsindkomster til udsatte boligområder.
- Stop for tilflytning af kriminelle til udsatte boligområder.
- Afvikling af de hårdeste ghettoområder, der har været på listen i de seneste fire år. Det skal ske ved påbud eller statslig overtagelse. Det besluttes af den siddende boligminister med opbakning fra aftalepartierne.
Kilde: Boligministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.