Skiftende regeringer har længe brugt udtrykket 'ghettoer'. Folk i og omkring de pågældende boligområder, der blev defineret efter skiftende kriterier, har typisk ikke været vilde med den glose, men opfattet den som et stigmatiserende stempel.
Og selve listen, der er blevet offentliggjort hvert efterår, har rummet skiftende boligområder, der er raslet ud og ind af listen, alt efter, hvor mange fattige, kortuddannede, kriminelle, arbejdsløse og ikke-vestlige beboere, der nu var i år.
G-listen er ghettolisten blevet kaldt blandt de boligsociale ansatte - for at komme uden om stigmaet. Og at undgå den betegnelse får nu nye udfordringer.
Efter regeringens udspil - 'Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030' - skal der fremover opereres ikke med én, men tre forskellige lister - med dertil knyttede regler og indsatser i forhold til planlagt nedrivning, udlejning og udviklingsplaner.
Ifølge udspillet skal områderne opdeles sådan:
- 57 udsatte boligområder - fordelt på 27 kommuner. 120.767 beboere ialt.
- 25 af dem er ghettoområder - fordelt på 13 kommuner. 60.748 beboere ialt.
- 16 af disse 25 områder defineres som 'de hårdeste ghettoområder' - fordelt på 11 kommuner. Det er ghettoområder, som har været på ghettolisten i de seneste fire år. 46.075 beboere ialt.
Find en oversigt samtlige 57 boligområder på de allersidste sider i udspillet - side 36-37.
De 'Udsatte boligområder' opfylder mindst to af nedenstående fem kriterier:
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct.
- Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent. Der medtages kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år i området, eksklusive uddannelsessøgende, udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
'Ghettoområder' står på listen over udsatte boligområder og opfylder ENTEN 1) Mindst to af de tre oprindelige ghettokriterier om:
- Antal dømte på over 2,7 pct.
- Andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse på over 40 pct.
- Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct.
ELLER 2) Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct.
'De hårdeste ghetto-områder' opfylder kriteriet, at de har været på ghetto-listen de sidste fire år. Her er de 16 hårdeste ghettoområder efter den nyeste definition:
- Mjølnerparken, København.
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
- Tåstrupgård, Høje Taastrup.
- Gadehavegård, Høje Taastrup.
- Agervang, Holbæk.
- Ringparken, Slagelse.
- Motalavej, Slagelse.
- Vollsmose, Odense.
- Stengårdsvej, Esbjerg.
- Korskærparken, Fredericia.
- Sundparken, Horsens.
- Munkebo, Kolding.
- Skovvejen/Skovparken, Kolding.
- Finlandsparken, Vejle.
- Bispehaven, Aarhus.
- Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
