Insektgift siver ud fra høfde 42 på Harboøre Tange
4. AUG 2004 8.00
Insektgiften parathion siver i alt for høje koncentrationer 14 kilometer syd på til Bovbjerg Fyr og ind i Nissum Bredning.
Det viser en rapport, som politikerne i Ringkøbing Amtsråd modtog, kort før de gik på sommerferie, skriver dagbladet Information.
I området er der "risiko for både akut giftvirkning og kronisk påvirkning af økosystemerne" står der blandt andet. Rapporten viser også, at selve giftdepotet er større end hidtil antaget. Insektgiften parathion kan optages gennem huden og er forbudt i Danmark.
Flere fagfolk mener, at der omgående bør udstedes badeforbud på strækningen, og at den bør indhegnes.
- For mig er der ikke tvivl om at vi må indhegne området ved høfde 42 hurtigst muligt, siger amtsborgmester Knud Munk Nielsen (V).
Ringkjøbing Amtsråd har i december 2003 besluttet at der skal opføres en ny stål-spunsvæg for at afgrænse udsivningen fra gift-depotet. Omkostningerne deles mellem amtet og staten. Men de nye giftfund er først blevet kendt for politikerne på et møde sidst i juni måned. Og spunsvæggen kan ikke hindre udsivningen af parathion fuldstændigt.
Kemikalievirksomheden Cheminova fik i 1957 tilladelse til at deponere affald i en klitgryde ved høfde 42 på Harboøre Tange. Dersuden deponerede Landbrugsministeriet i 1961 40 tons bekæmpelsesmidler indsamlet landet over. Fra 1962 blev spildevandet fra Cheminova ledt 200 m ud i havet.
Miljøstyrelsen fik i 1981 fjernet 1200 tons kemikalier fra høfden, så der kun var 120 tons kemikalier tilbage.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.