dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny udligning:
Gladsaxe kan tabe 32 mio. om året

Hovedstadskommuner vil gå sammen om at holde selskabsskatten fri af udligning
2. DEC 2005 14.10
Gladsaxe Kommune er en af de kommuner i hovedstadsområdet, der vil blive hårdt ramt af den nye udligningsreform, hvis den kommer til at omfatte selskabsskat.
Og det kunne det godt se ud til, da embedsmændene i det såkaldte Finansieringsudvalg i seks ud af syv modeller foreslår at selskabsskatten også skal med i udligningen.

Gladsaxe Kommune skønner, at den kan miste op til 32 millioner kroner årligt, hvis selskabsskatten kommer med i reformen, mens kommunen kan opnå en gevinst på 29 millioner kroner, hvis selskabsskatten holdes uden for.

Ventet med bæven
- Vi har i Gladsaxe afventet betænkningen med nogen bæven, især fordi vi har mange selskabsskatter. Vi mener, at Danmark har en interesse i, at kommunerne gør en indsats for at skabe gode vilkår for at tiltrække erhvervslivet. Det trækker arbejdspladser til landet og regionen, og dermed medarbejdere som bor i og betaler skat, ikke kun til Gladsaxe, men også til mange andre kommuner. Derfor er det også nødvendigt, at det fortsat kan
betale sig for kommunerne at satse på erhvervslivet, siger Gladsaxes
borgmester Karin Søjberg Holst (A)

- Jeg vil nu tage kontakt til andre kommuner, som er i samme situation for at drøfte, om vi kan blive enige om fælles initiativer for at bevare selskabsskatterne i kommunerne. Her tænker jeg specielt på kommuner som
Ballerup, Glostrup og Høje Taastrup, siger Karin Søjberg Holst.

Regeringen forventes at fremlægge et endeligt forslag til udligningsreform i begyndelsen af det nye år.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/gladsaxe-kan-tabe-32-mio-om-aaret

GDPR