dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialpædagoger:
Glæde over ministers røntgenblik

Morsø, Vesthimmerland, Lyngby-Taarbæk og Esbjerg blandt de kommuner, der nu sparer på det særlige sociale område
2. OKT 2008 11.33
Velfærdsminister Karen Jespersen har netop meldt ud, at hun har i sinde at røntgenfotografere kommunerne for at undersøge, om deres besparelser vil medføre serviceforringelser for borgerne. Det sker som reaktion på de budgetforlig for 2009, som i disse dage indgås på rådhusene.

Socialpædagogerne hilser initiativet velkomment og tilbyder at henlede ministerens opmærksomhed på en række kommuner, der allerede nu har bebudet nedskæringer på det specialiserede sociale område.

Nedskæringer der uden nogen som helst tvivl vil medføre nedgang i serviceniveauet overfor udsatte børn og unge, handicappede, sindslidende og hjemløse.

Socialpædagogernes Forbundsformand Kirsten Nissen siger:

- Jeg er glad for, at ministeren melder så klart ud, at hun holder øje med, om kommunerne forringer serviceniveauet på grund af besparelser. Den konkrete metode for overvågningen må ministeren og kommunerne selv afklare. For os er det bare rigtig vigtigt, at de husker de 650 millioner kr., kommunerne har i skuffen, så vi ikke kommer til at opleve markante serviceforringelser på det særlige sociale område begrundet i økonomi. For med den aftale kommunerne har indgået med regeringen om, at kommunerne fik forøget serviceudgiftsloftet med 650 millioner kroner på det særlige sociale område.

Socialpædagogerne følger kommunernes budgetlægning tæt, og kan derfor pege på et par kommuner, hvor velfærdsministeren med fordel kan begynde sin røntgenfotografering:

- Der er flere kommuner, der allerede nu har meldt ud, at de har til hensigt at gennemføre besparelser på det særlige sociale område næste år. Det handler for eksempel om Morsø Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune og Esbjerg Kommune. For nu at nævne et par.

Kirsten Nissen tilføjer, at kommunernes spareplaner helt konkret vil betyde dårligere vilkår for udsatte børn og unge, handicappede og sindslidende.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/glaede-over-ministers-roentgenblik

GDPR