
KL og KTO har parallelt med regeringens kvalitetsreform undersøgt kommunale kvalitetsudviklingsprojekter, som kan inspirere og skabe kvalitetsforbedringer i kommunernes serviceydelser.
Og her har Gentofte Kommune gjort sig bemærket. Kommunens god praksis-system opsamler de bedste eksempler på arbejdsprocedurer og service. Det er bl.a. breve til borgerne, arbejdsplaner, formularer og procedurer for pleje af de ældre, som lægges ud på en IT-portal for medarbejderne. Det har vist sig at medføre markante kvalitetsforbedringer.
God praksis sat i system
De bedste metoder og idealprocesser bliver løbende opsamlet og identificeret af en tværgående styregruppe og videreformidlet på IT-portalen.
Metoden betyder bl.a. at kvalitetsforbedringerne kommer fra kommunens egne medarbejdere, som på den måde har fået øget indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde.
- Erfaringen viser, at service og kvalitet forbedres, når medarbejderne inddrages direkte i at udvikle arbejdet i kommunen og udbrede de bedste løsninger til hele organisationen. Det handler om at skabe en kultur på de kommunale arbejdspladser, hvor de ansattes viden og erfaringer bruges aktivt. De ansatte skal sikres mulighed for at agere professionelt. De skal have ansvar, tid og hjælpemidler, der modsvarer borgernes behov. På den måde anvendes der mindre tid og færre ressourcer på administration, siger formand for KTO, Dennis Kristensen.
Nedsatte takster
Forbedringen af praksis-kulturen i Gentoftes hjemmepleje har bl.a. medført nedsættelser af timetaksterne for praktisk hjælp og personlig pleje. Det vurderes, at dette modvirker tab af markedsandele til private udbydere af serviceydelser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.