dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gør noget ved reform-stressen

Kommuner indbydes til projekter om medarbejdernes trivsel i forbindelse med kommunalreformen
8. DEC 2005 14.19
Hvordan håndterer kommunerne og amterne den voldsomme forandringsproces, som deres medarbejdere er blevet kastet ud i forbindelse med kommunalreformen?
I håb om at sætte gang i nogle projekter, der kan sikre gode forandringsprocesser, lancerer Det Personalepolitiske Forum (et debatforum nedsat af overenskomstparterne på det kommunale område) nu en såkaldt stafet.

Stafetten består af 160.000 kr. og 20 timers konsulentbistand, der skal bruges til at arbejdet med at sikre en god forandringsproces for ledere og medarbejdere.
Målet er at udfordringer og løsninger skal blive synlige og gøres tilgængelige for andre kommuner og amter, der ønsker at sætte lignende projekter i gang. Det skal ske via en stafetoverlevering, som man selv arrangerer lokalt, ved at deltage i netværksmøder og endelig gennem formidling af erfaringer på Den Personalepolitiske Messe i august 2006.

Der er ansøgningsfrist den 12. december 2005. Herefter udvælges 8 kommuner og amter, der skal have Stafetten.

Kun de kommuner, der indgår i en sammenlægning, og som søger Stafetten i fællesskab, kan komme i betragtning. Amterne kan søge uafhængigt af hinanden.
/mel



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/goer-noget-ved-reform-stressen

GDPR