SYDDANMARK: Arbejdsbyrden i forbindelse med forureningen i Grindsted har været uventet stor i 2018, og derfor har Region Syddanmark måttet udskyde ti andre forureningsindsatser og søger nu flere hænder for at kunne følge med, skriver JydskeVestkysten.
De ti indsatser, der skulle have været sat i gang i 2018, drejer sig om undersøgelser af lokationer, hvor der er mistanke om forurening. De ti mio. kr., der skulle have været brugt på undersøgelserne i 2018, overføres nu til 2019.
I strategien har grundvandet højeste prioritet. Fokus er også på indeklimaproblemer i boliger, og i særlige tilfælde prioriteres en indsats af hensyn til overfladevand eller for at hindre direkte kontakt med forurenet jord.
Regionen tager ifølge referatet i miljøudvalget fat på 25 nye videregående indsatser:
- Syv undersøgelser af grundvandsprioriterede forureninger med højmobile stoffer i sårbare grundvandsområder. Der er primært tale om lossepladser.
- Fire undersøgelser af akut prioriterede forureninger, der udgør en risiko for betydningsfuldt grundvand.
- To undersøgelser af akut prioriterede olieforureninger, der udgør en risiko for indeklimaet i boliger og for betydningsfuldt grundvand.
- En undersøgelse af en akutprioriteret forurening, med risiko for kontakt i haven til en bolig og med risiko for betydningsfuldt grundvand.
- Fire undersøgelser, hvor et højt indhold af flygtige stoffer i jorden kan true indeklimaet i boliger.
- Tre undersøgelse, hvor tungmetalforurening udgør en risiko ved kontakt i haven til en bolig.
- En akut prioriteret forurening i et rekreativt områdeved en dybereliggende forurening med dioxin-forurening, der blev konstateret i 2018.
- En oprensning af akut prioriteret forurening med risiko for indeklimaet i boliger i en etageejendom.
- To afgravninger af tungmetalforureninger på havearealer ved boliger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.