dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grindsted-ingeniør: Kviksølv-rester var uundgåelige

Der skulle en stor, japansk kviksølv-forurening til, inden Grindstedværket begyndte at bekymre sig om sine udledninger
12. JUL 2007 13.48
Først da det blev verdenskendt hvilke konsekvenser det havde, at den japanske kemiske fabrik Chisso Corporation frem til slutningen af 60?erne udledte kviksølv til fiskerlejet Minamata, blev man opmærksom på, hvor farligt stoffet var.
En ny generation ved fiskerlejet blev født med blyforgiftning, lammelser og skader i nervesystemet. 1.784 personer døde.

- Man var slet ikke klar over på det tidspunkt, at kviksølv kunne blive omsat på den måde. Så da vi på Grindstedværket hørte om Minamata, foretog vi undersøgelser af fisk i Grindsted Å, Holme Å, Varde Å og søen ved Karlsgåde Værket. Og man fandt metyl-kviksølv der, fortæller John Tøffner-Clausen, tidligere spildevandsingeniør på Grindstedværket og i dag pensioneret kemi-ingeniør i et interview med Ingeniøren.

Koncentrerede sig om sø og åer
Grinstedværket havde i den periode tilladelse til at lede giftigt materiale ud i naturen. 140 liter spildevand blev hver dag hældt ud enten via Grinsted Å eller læsset på grå tankbiler, som kørte fra Grindstedværket via Varde ud til depotet Kærgård Klitplantage mellem Vejers Strand og Henne Strand ved Nordsøen.

- Problemet med kviksølv i åerne og søen var akut, så derfor koncentrerede vi om dem. Hverken vi eller myndighederne skænkende Kærgård Klitplantage en tanke, siger Tøffner-Clausen.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/grindsted-ingenioer-kviksoelv-rester-var-uundgaaelige

GDPR