Grønne indkøb sejler

WWF Verdensnaturfonden offentliggør i dag en rapport om Danmarks globale fodaftryk med særlig fokus på offentlige indkøb.
Rapporten viser, at udviklingen går langsomt, og at regelsættet på området ikke er stærkt nok.
Til trods for 14 års politik om grønne offentlige indkøb, har en stor del af offentlige institutioner endnu ikke udarbejdet de nødvendige indkøbspolitikker, og der er slet ikke noget overblik over, hvor stor del af de offentlige institutioners indkøb, der i dag er miljørigtige.

Selvom de statslige institutioner gennem et cirkulære fra 1995 er forpligtede til at formulere en grøn indkøbspolitik, var det i år 2000 kun to tredjedele, som faktisk har gjort det.
I kommunerne står det endnu værre til ? her var det i år 2000 kun halvdelen, der har formuleret en grøn indkøbspolitik. Kommunerne står for ca. to tredjedele af det samlede offentlige forbrug (ca. 90 mia. kr. om året), så det er et stort problem, at så få af kommunerne lever op til målsætningerne, mener WWF
Af de offentlige institutioner, som har formuleret en grøn indkøbspolitik, er det kun lidt over
halvdelen, der også har en handlingsplan, og endnu færre har fulgt op på, om de underliggende
forvaltninger rent faktisk efterlever politikken.

Med andre ord: De offentlige institutioner lever kun i ringe grad lever op til målsætningerne om miljørigtige offentlige indkøb, konkluderer rapporten.

WWF opfordrer regeringen til at reformere og styrke lov- og aftalegrundlaget omkring de grønne, offentlige indkøb, ligesom aftalen om grønne, offentlige indkøb i kommuner og amter skal genforhandles og strammes op i lyset af strukturreformen.

Regeringen opfordres også til at sikre, at de økonomiske barrierer for udbredelsen af miljømærker
fjernes, ligesom der bør gennemføres en fornyet oplysningsindsats, som fokuserer på at fremme
miljørigtige offentlige indkøb af produkter, som har et lavt globalt fodaftryk.

Grønne indkøbspolitikker samler støv
Et er at mange slet ikke har en grøn indkøbspolitik ? noget andet er, at dem der så findes, ofte kun er til pynt.
Samlet anslås det således, at grønne indkøb kun tegner sig for mellem en tredjedel og en fjerdedel af de offentlige institutioners samlede indkøb. For amterne er tallet lidt højere, for kommunerne er tallet lidt lavere.

Hvis man ser nærmere på, hvad der egentlig ligger i betegnelsen ?grønt indkøb? bliver det dog
desværre klart, at definitionen af de grønne indkøb gør det er meget svært at måle, hvor miljørigtige de offentlige indkøb er. Hvis blot en indkøber har indhentet oplysninger om muligheden for at
foretage et grønt indkøb ? f.eks. ved at stille miljørelaterede spørgsmål til varens
produktionsmetode ? så kategoriseres indkøbet som et ?grønt indkøb?. Det gælder også,
selv om man i sidste ende vælger at købe et ikke-miljørigtigt produkt
- Hvis en kommune i dag spørger om prisen på det miljøvenlige toiletpapir, men køber det almindelige ikke-miljøvenlige, kan de sige, at de har handlet miljøvenligt, fordi de har undersøgt muligheden. Men der er faktisk ikke styr på, om det offentliges grønne indkøb også er miljøvenlige, siger miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden, Jacob Andersen.